Havnefronten i Flensborg lignede den 3. september 2019 allermest tilskuerrækkerne ved en dansk fodboldlandskamp i Parken. Hundredvis af mennesker var mødt frem og kippede med rød-hvide dannebrogsflag for at tage imod dronning Margrethe. Majestæten kom sejlende på Kongeskibet Dannebrog for at indlede sit første officielle statsbesøg i Slesvig-Holsten siden 1978. Blandt de fremmødte var også Slesvig-Holstens 47-årige ministerpræsident Daniel Günter (CDU), der som delstatens regeringsleder var den officielle vært under dronningens firedages besøg.

“Det var en flot optakt til det dansk-tyske venskabsår, at den danske dronning i efteråret kom på et så omfattende besøg i Slesvig-Holsten. Hun tog sig virkelig god tid, også til at møde det danske og det frisiske mindretal. I Slesvig-Holsten har dronningen vundet stor anerkendelse med sit besøg”, siger Daniel Günther over en telefonforbindelse fra sit regeringskontor i statskancelliet i Kiel, hvorfra han har sagt ja til et interview om det dansk-tyske forhold i anledning af det dansk-tyske kulturelle venskabsår i år.

Men selv om dronningens besøg var præget af lutter danske nationalsymboler, oplevede Daniel Günther ikke besøget som en national manifestation fra det danske mindretals side.

“Jeg oplevede mere, at de mange mennesker, der dukkede op over alt, hvor dronningen viste sig, gav udtryk for en stor bevidsthed om at leve i en grænseregion. Identiteten her i grænselandet er ikke pr. definition national, men giver plads til både det danske og det tyske. Sådan oplever jeg det i alt fald. Jeg synes, grænseregionen er præget af en nordtysk-skandinavisk afslappethed”, siger Daniel Günther. At det er nået dertil efter århundreders stridigheder i det dansk-tyske grænseland, mener han i høj grad kan tilskrives det danske mindretal i Slesvig-Holsten og det tyske mindretal i Sønderjylland.

“Det er ikke uden grund, at vi har nomineret den dansk-tyske mindretalsmodel til UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Det er mindretallene, der gør vores region og det dansk-tyske forhold til noget helt særligt”, siger han med henvisning til, at Danmark og Tyskland i marts indsendte en fælles ansøgning til UNESCO, som i slutningen af 2021 afgør, om den dansk-tyske mindretalsmodel bliver optaget på listen over immateriel kulturarv.

Det danske tæt på

Daniel Günther forbinder Danmark med især dronningen, sine mange ferierejser med sin familie til blandt andet Blåvand på den jyske vestkyst, og Flensborg, hvor der tales både dansk og tysk i gaderne, fordi det danske mindretal er så rigt repræsenteret her, og fordi byen er et yndet udflugtsmål for danskere. I Egernførde, kystbyen mellem Slesvig og Kiel, hvor han er opvokset og i dag bor med sin hustru og parrets to børn, har han også altid haft det danske tæt på. 

Da Daniel Günther som ung spillede håndbold i EMTV Eckernförde, spillede han mod klubber fra det danske mindretal i bl.a. Risby og Flensborg. Og da hans politiske karriere senere tog fart i Egernførde byråd, indledte han et samarbejde med mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), som han også i delstatsparlamentet i landdagen i Kiel har et godt og konstruktivt samarbejde med, fortæller han.

For Daniel Günther var det en selvfølge, at hans første officielle udenlandsrejse som slesvig-holstensk ministerpræsident skulle gå til Danmark i september 2017. I den forbindelse var han i audiens hos dronningen på Amalienborg og på besøg i Statsministeriet, hvor han mødte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og diskuterede “den særlige relation i lyset af mindretallene på begge sider af grænsen” og “det grænseoverskridende samarbejde”, som det hed i en pressemeddelelse fra Statsministeriet forud for besøget.

Tæt kontakt til den danske regering

Daniel Günther understreger, at Danmark er Slesvig-Holstens vigtigste partner, og at det forhold, som delstaten har til Danmark, har stor betydning for det dansk-tyske forhold generelt og for samarbejdet mellem regeringen i København og forbundsregeringen i Berlin. Og samarbejdet med den danske regering er godt, både på nationalt og på delstatsplan, forsikrer Daniel Günther. 

“Min regering har altid haft tæt kontakt til den danske regering, både den forhenværende og den nuværende. Vores kontakt er meget intensiv. Vi mødes regelmæssigt på forskellige niveauer og afstemmer vores holdninger i forhold til vigtige temaer. Det er der vokset et tæt venskab ud af, som vi virkelig gerne ville have fejret i år”, siger Daniel Günther, der beklager, at både fejringen af 100-året for den dansk-tyske grænsedragning i 1920 – der i Danmark bliver fejret som 100-året for Genforeningen – og det dansk-tyske venskabsår blev ramt af det danske og det tyske samfunds nedlukning på grund af coronapandemien.

“Corona havde ikke været godt for noget år, men netop for 2020 er det særligt bittert. For vi gik ind i året med forventningens glæde, og både fra Slesvig-Holstens og Danmarks side havde vi forberedt en lang række arrangementer i anledning af grænsejubilæet og det dansk-tyske venskabsår”, siger han.

Daniel Günther glæder sig dog over, at en del af arrangementerne nåede at blive afholdt, inden coronapandemien lukkede det meste ned, blandt andet gallaforestillingen den 10. januar på Det Kongelige Teater i København, som han også selv deltog i. Desuden er enkelte arrangementer blevet genoptaget og andre udskudt. Det gælder for eksempel en stort anlagt fest i Flensborg, der er planlagt af delstatsregeringen og landdagen og skulle have været afholdt i august, men nu er rykket til november, påpeger han. 

En lukket grænse

I stedet for en fejring af 100-året for den dansk-tyske grænse blev grænsen lukket. Fra dansk side skete grænselukningen netop den 14. marts, på årsdagen for folkeafstemningen i Mellemslesvig i 1920, der faldt ud til tysk fordel og kom til at definere grænsens forløb. Den tyske forbundsregering fulgte to dage senere trop og lukkede ligeledes grænsen til Danmark den 16. marts.

“På det tidspunkt tilkendegav vi selv over for forbundsregeringen i Berlin, at vi fra slesvig-holstensk side også gerne så en grænselukning. Det er tiltag, vi aldrig ville tage under normale forhold. For mig hører åbne grænser til i Europa og særligt i vores region. Vi ønsker at fjerne alle barrierer til Danmark, som vi utrolig gerne arbejder sammen med. Men beslutningerne, der blev truffet i Tyskland og Danmark om, at vi skulle undgå at bevæge os for meget rundt, skulle selvfølgelig også gælde for vores region og på tværs af grænsen. Derfor var grænselukningerne nødvendige og rigtige, så beklagelige de end var”, siger Daniel Günther, som glæder sig meget over, at grænsen blev åbnet igen den 15. juni.

“Det er en stor glæde for mange i Slesvig-Holsten, at vi nu igen kan rejse til Danmark, og at danskerne kan rejse den anden vej. Det er noget, vi har arbejdet målrettet hen imod”, siger Daniel Günther og understreger, at beslutningskompetencen vedrørende grænsen ligger hos forbundsregeringen i Berlin. 

Sms’er til Jeppe Kofod

Da det i løbet af april og maj måned blev diskuteret, hvornår og hvordan den dansk-tyske grænse skulle åbnes igen, forlød det i flere medier, at der ikke var kontakt mellem de to lande om grænseåbningen. Blandt andet lød det i en leder i Flensborg Avis den 7. maj: “Det er temmelig forbløffende, at Danmark og Tyskland stadig ikke har talt sammen om, hvornår og hvordan man kunne forestille sig, at grænsen mellem vore lande åbnes igen”. Den udlægning kan Daniel Günther ikke bekræfte.

“Jeg har læst kritikken, men jeg ved, at det i virkeligheden forholdt sig helt anderledes. Vi har ført mange samtaler, også direkte mellem delstatsregeringen her i Kiel og den danske regering i København. Jeg har selv haft regelmæssig kontakt med den danske udenrigsminister Jeppe Kofod. Vi har sendt sms’er til hinanden. Så jeg har følt mig velorienteret om de danske overvejelser om genåbningen af grænsen. Jeg har også fået kommunikeret, at jeg godt kunne have ønsket mig, at nogle skridt henimod genåbningen var blevet taget tidligere. I det hele taget har der været en virkelig god dialog mellem København og Slesvig-Holsten”, siger Daniel Günther.

Vildsvinehegn vækker tvivl

Det er ikke alle danske beslutninger, der vedrører grænsen, som Daniel Günther er enig i. Den midlertidige grænsekontrol, som Danmark indførte i januar 2016 i kølvandet på de mange flygtninge og migranter, der fra 2015 var begyndt at rejse op gennem Europa, så han dengang gerne ophævet. Og også det danske vildsvinehegn, der blev opført langs den dansk-tyske grænse i 2019, tager han i diplomatiske vendinger afstand fra.

“Jeg lægger ikke skjul på, at jeg mener, vi i Europa har en Schengen-aftale og åbne grænser. Det er ikke fordi, jeg ikke har forståelse for den danske beslutning om på det tidspunkt i 2016 at indføre midlertidig grænsekontrol. Det gjorde Tyskland jo også ved sine sydlige grænser. Men vi ønsker os, at den midlertidige grænsekontrol virkelig kun er midlertidig og bliver ophævet så hurtigt som muligt. Det har vi også signaleret over for den danske regering.”

“Hvad vildsvinehegnet angår, er jeg overbevist om, at det kun er tiltænkt vildsvin. Om der så er fagligt belæg for, at det virker, kan jeg have mine tvivl om. Men de uenigheder vi har, hører til et godt naboskab, og de forplumrer på ingen måde det gode venskab mellem vore lande”, siger Daniel Günther.

Lav spærregrænse gav uro

Daniel Günther har lært at værdsætte det danske islæt i Slesvig-Holsten. Men selvom forholdet mellem det danske mindretal og den tyske flertalsbefolkning er blevet støt bedre siden Danmark og Tyskland i 1955 underskrev København-Bonn-erklæringerne, der sikrer det danske og det tyske mindretals rettigheder, har der været knaster på vejen. Ifølge Bonn-erklæringen er det danske mindretalsparti SSW nemlig fritaget for spærregrænsen på fem procent ved valg til den slesvig-holstenske landdag, og det er af flere omgange faldet andre politiske partier i Slesvig-Holsten for brystet. En fritagelse fra spærregrænsen på fem procent gør, at ikke alle stemmer er lige, har kritikken lydt.

Konflikten blussede senest op i 2012, da SSW med sine tre mandater, der var opnået på baggrund af et valgresultat på 4,6 procent, dannede regering med det socialdemokratiske SPD og de Grønne. Kristendemokraterne i CDU følte sig snydt for regeringsmagten, men accepterede alligevel tingenes tilstand. Det endte med, at en række privatpersoner tilknyttet partiets ungdomsorganisation, Junge Union, anlagde sag mod SSW’s fritagelse fra spærregrænsen ved den slesvig-holstenske forfatningsdomstol. Klagen endte med at blive afvist i 2013 blandt andet med henvisning til, at den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe allerede i 2005 afviste en lignende klage som “utilladelig”. I 2013 udtrykte daværende statsminister Helle Thorning Schmidt (S) glæde over afgørelsen i sagen, som også Udenrigsministeriet havde fulgt nøje.

Daniel Günther, der i 2012 ledte CDU’s valgkamp for spidskandidaten Jost de Jager, anerkender, at han ikke selv var fri for ansvar i konflikten, selvom han ikke stillede spørgsmålstegn ved SSW’s fritagelse fra spærregrænsen.

“Det var en ophedet debat dengang. Da SSW valgte at gå ind i en regering, som vi mente ikke havde opnået genvalg, og denne regering derved blev holdt ved magten, blev jeg berørt af det. Jeg bidrog også selv til debatten, og dermed bærer jeg også et ansvar. Men heldigvis er den diskussion nu lukket, og den afslappethed, som jeg nævnte tidligere, er nu igen fremherskende. Mit forhold til SSW har i det hele taget altid været afslappet, og jeg kan nu for CDU’s vedkommende sige, at vi er kommet videre, og at der i dag er et yderst afslappet samarbejde mellem vore partier”, siger Daniel Günther.

Tosprogede byskilte

Ligesom i Slesvig-Holsten er forholdet mellem mindretals- og flertalsbefolkningen nord for grænsen som regel godt. Men en debat har i de senere år været tilbagevendende: Det tyske mindretal ønsker sig, at der indføres tosprogede byskilte i Sønderjylland for at minde om områdets dansk-tyske historie. Retten til tosprogede byskilte er sikret i Europarådets Rammekonvention om Beskyttelse af Nationale Mindretal, som også Danmark har tilsluttet sig, lyder argumentationen.

I Slesvig-Holsten har man valgt at anføre danske, frisiske og plattyske bynavne på byskiltene nedenunder det tyske bynavn. Dog er det ikke alle byer, der har tosprogede byskilte, men danske bynavne kan ses på byskilte i Flensborg og Lyksborg. De tosprogede byskilte syd for grænsen er et godt argument for også at indføre dem nord for grænsen, mener det tyske mindretal, der har benyttet 100-året for grænsedragningen i 1920 som anledning til igen at rejse spørgsmålet. Daniel Günther siger, at han har fulgt den danske debat om tosprogede byskilte.

“Jeg tænker, vi i Slesvig-Holsten må gå foran og vise et godt eksempel på, hvordan tysk-danske byskilte viser, at vi også forholder os til vores landsdels danske historie, og at vi synes, den er vigtig. Så kan vi kun håbe, at man på den danske side vil gå til dette spørgsmål med samme afslappethed”, siger Daniel Günther, som fortæller, at han har et tæt forhold til det tyske mindretal nord for grænsen, som han regelmæssigt besøger og har særligt fokus på i 2020, hvor både det danske og det tyske mindretal fylder 100 år.

“Det er vigtigt, at også mindretallenes 100-års jubilæum bliver behørigt markeret”, siger han.

Man må kende historien

Daniel Günther er optaget af sin landsdels og hele grænseregionens historie. For som han siger: “Kun den, der kender fortiden, kan skabe fremtiden”. Derfor kender han også historien om Slaget i Egernførde Fjord, der udspillede sig lige uden for hans hjemby. Under slaget den 5. april 1849 under Treårskrigen blev det danske linjeskib Christian VIII og fregatten Gefion beskudt, da de forsøgte at angribe slesvig-holstenske batterier omkring fjorden. Slaget kostede 105 faldne, 61 sårede og næsten 1000 fanger. Daniel Günther er glad for, at der i dag er flere mindetavler i Egernførde by, der minder om den dramatiske begivenhed.

“Vores fælles dansk-tyske historie er ikke kun fredelig. Tværtimod må vi hele tiden erindre, at Tyskland og Danmark har ført krige mod hinanden med alvorlige gensidige tab til følge. Det minder vi os selv og hinanden om gang på gang med forskellige arrangementer, som da vi markerede 150-året for krigen i 1864. Da blev der holdt mindearrangementer på Dybbøl Banke og ved andre af krigens skuepladser. Og at grænsestriden så blev løst i 1920, ikke ved krig, men ved en demokratisk folkeafstemning, er en kæmpe sejr. Vi må ikke glemme vores fortid, hverken højde- eller lavpunkterne, for uden vores fortid ville vores gensidige, dansk-tyske forhold også være et andet”, siger Daniel Günther og henviser til, at man i Danmark taler om ‘Genforeningen’, mens man fra tysk side taler om ‘100-året for grænsedragningen’.

“Vi respekterer fuldt ud, at ‘Genforeningen’ er det begreb, der benyttes i Danmark. Fra den tyske og slesvig-holstenske side har vi et andet syn på tingene. Men disse to forskellige opfattelser gør vi, både danskere og tyskere, også opmærksomme på ved de forskellige arrangementer, og det mener jeg er måden at håndtere disse historiske forskelligheder på”, siger han.

I lyset af hvor vigtigt det er for Daniel Günther at huske historien, ærgrer han sig over, at Folkefesten på Dybbøl Banke den 11. juli i år blev aflyst. Her skulle H.M. Dronningen og den danske statsminister Mette Frederiksen (S) have deltaget sammen med den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og ham selv. Nu er Folkefesten flyttet til den 15. juni 2021.

“Heldigvis bliver den store folkefest afholdt næste år. Og hvis jeg igen bliver inviteret, ville det glæde mig meget at komme”, slutter Daniel Günther.

Dette interview med ministerpræsident Daniel Günther er oversat fra tysk. Læs den tyske version på www.graenseforeningen.dk/graensen