Byger som går og kommer – det er den danske sommer”. Vi ikke bare kender ordene i Thøger Larsens smukke sommersang Danmark nu blunder den lyse nat. Danskerne kender også realiteterne og rigtigheden. Sommer i Danmark er lange lyse nætter, syrenernes duft og jordbærrenes smag og solskinstimer med børn i vandkanten. I hvert fald når den danske sommer er allerbedst.

Men indimellem er sommeren regnvåd, og vi haster afsted og søger indendørs. Forskellen på de to billeder af sommeren i Danmark er ikke bare vejrlig. Vejret sætter ramme for vores møder – for mulighederne for at stikke hovedet over hækken. Også når den hæk er en grænse.

I Grænseforeningen kan vi se tilbage på en juni, hvor solen havde overtaget – vejrmæssigt og i møder. Ved De danske Årsmøder i Sydslesvig var formanden og næstformanden og flere af os fra sekretariatet indbudt til at tale. Selv havde jeg den glæde at stå på græsplænen på Trene-Skolen og tale om, hvor stort det er, at mennesker vælger danskheden til. Ikke blot som et skolevalg, men som et skoleliv og liv. At børn og forældre møder op til årsmødet, bekræfter det valg for dem selv, men også i os og for hinanden. Vi mødtes med Dannebrog i hjertet såvel som på den blå himmel. Tak for invitationen.

Ugen efter mødtes vi på dansk jord, og vejret var med os; nemlig på Folkemødet på Bornholm. I Sydslesvigteltet stod formanden for morgensangtime, og jeg for bl.a. at moderere en debat om grænselandets erfaringer og Ukraine samt at interviewe det danske medlem af Forbundsdagen, Stefan Seidler (SSW), og den tyske ambassadør til Danmark, Pascal Hector. Rundt om teltet kunne man møde vores unge elevambassadører, kulturmødeambassadører og deltagerne på højskoleopholdet Minority Changemaker Programme. Og det årlige sønderjyske kaffebord strålede om kap med himlen, og også her fik vores unge talt med de kagespisende gæster. Sydslesvig er på landkortet.

Endelig har Grænseforeningen Ungdom og vores ambassadørhold taget en frivilligtjans på Roskilde Festival. Det er hårdt arbejde at tjene penge til sin forening, men jeg håber, at oplevelsen også styrkede fællesskabet. De fleste dage fik I solen som ramme, så særligt hård var en enkelt dag i regn. Jeg var forbi med romkugler og pølsehorn – når solen ikke skinner, så finder vi danskere ofte en anden hygge at mødes om. Jeg kunne der ved selvsyn se den kæmpe indsats, I unge gør. Tak.

“I regn og slud, i sne og frost / skal posten ud, når man er post”. Sådan er det for posten i julekalenderen Vinterbyøster. Og sådan er det selvfølgelig også for Grænseforeningen. Vi VIL møderne. Og vi var også kommet afsted til det hele i juni, hvis det havde været vådt og koldt.

Men der er nu noget over et Dannebrog på en blå himmel. Møderne i sommeren bliver længere og skønnere i sol. Tak til jer alle sammen for møderne og for at have Grænseforeningen med jer hver gang.