Som en slugt af glas, metal og beton åbner det nye Tirpitz sig i klitten ved siden af den gamle bunker af samme navn, der under 2. Verdenskrig blev bygget vest for Blåvand by for at sikre indsejlingen til Esbjerg.

Museet, der som en del af Varde Museerne åbnede den 29. juni i år, er tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels, har kostet 150 millioner kroner og er ligesom bunkeren opført i mange tons beton. Mens museet er skjult under sandet, åbner dets fire underjordiske gallerier sig mod en indre gård gennem op til seks meter høje glasvinduer, der forløber langs to dybe snit i sandet og forsyner udstillingerne med masser af naturligt lys.

Arkitekturen, der har til hensigt at skjule huset udefra og integrere det i naturen samtidig med at give det et spektakulært indre, fik allerede i januar den amerikanske nyhedskanal CNN til at sætte museet på sin liste over de 13 mest imødesete byggerier i verden i 2017.     

Vestkystens skjulte historier

Mette Bjerrum Jensen, der er daglig leder af Tirpitz og var med til at udvikle ideen til det nye museum i klitterne, har skrevet en del af de 225 historier om menneskers liv ved vestkysten gennem årtusinder, der fortælles gennem små øresnegle i museets fire faste udstillinger. Der er historier fra dengang for 25.000 år siden, hvor man kunne gå til England over en slette i Nordsøen, og fra livet i 1500-tallet, hvor der ved Blåvand lå et fiskerleje, der nogle forårsmåneder hvert år tiltrak så mange fiskere og smuglere, at det talte som en af Danmarks største byer.

”Vi forventer, at vi med Tirpitz kan gøre vestkysten til en kulturdestination og dermed føje en ekstra dimension til naturoplevelsen. Vi vil gerne lade de besøgende se historierne udspille sig, når de bevæger sig rundt i landskabet,” siger Mette Bjerrum Jensen.

Krig og fred

Tirpitz har et særligt fokus på de mennesker, der levede i og omkring Blåvand i krigsårene 1940 til 1945.

”Det er konfliktzonen i samlivet mellem den danske befolkning og besættelsesmagten, der er interessant. Begge er lokalt repræsenteret gennem almindelige mennesker, og vi fortæller tre danskeres og tre tyskeres historier. Der er eksempelvis en dansk pige, der fandt en tysk kæreste, og en tysk soldat, der var kommet på lazaret i Oksbøl og ikke ville tilbage til Østfronten og derfor smurte salt i sine egne sår, så de ikke kunne hele,” siger Mette Bjerrum Jensen.

Sammenspillet mellem dansk og tysk afspejles også i en forventning om, at halvdelen af de forventede 100.000 årlige besøgende i fremtiden vil være tyskere.

”Sådan var det med de 30.000 gæster, vi årligt havde i den gamle Tirpitz-museumsbunker, og sådan forventer vi helt sikkert også, det bliver i fremtiden. Derfor kan alle vores historier selvfølgelig høres på dansk og tysk og på en række andre sprog,” siger Mette Bjerrum Jensen.