Peter Skov-Jakobsen er formand for Grænseforeningen.

Foto: Thomas Tolstrup

Danskheden i Sydslesvig står stærkt

Danskheden i Sydslesvig står stærkt, skriver Peter Skov-Jakobsen, formand for Grænseforeningen, i en leder.

Når man kommer udefra og betragter det danske mindretal i Sydslesvig, opdager man en mangfoldig verden. Ikke alene er det en spændende historie. Hverdagslivet 101 år efter grænsedragningen med historiens mange udsving giver et stærkt indtryk af mindretallet.

Mindretal i hele verden kan synge med på et vers fra ‘Jeg elsker den brogede verden’ af H.V. Kaalund fra 1877:

Kamp må der til, skal livet gro,

ej kamp blot for dagligt brød,

men kamp for frihed i liv og tro –

thi evig stilstand er død!

Diskussionen om identitet betragter nogle som farlig. I et mindretal og i kulturelle foreninger er identitetsdebatten i centrum og ikke til at vige uden om. ‘Kend dig selv’ og ‘Hvem er jeg’ står der over de fleste
mennesker.

Hvis man har tillid til, at selvfølgelig kan vi forstå hinanden og samtidig være meget uenige, selvfølgelig kan vi holde sammen, selv om vi ikke er identiske, kan diskussionen blive spændende.

“Danskheden i Sydslesvig står stærkt”, sagde min forgænger Jens Andresen.

I dette nummer af magasinet Grænsen kan man læse mange indfaldvinkler til danskheden. Der er mange måder at opfatte danskheden på. Jeg håber ikke, at der er nogen i Danmark eller i Sydslesvig, der forventer af sydslesvigerne, at de skal være mere afklaret, end vi er i Danmark om, hvad danskhed er.

Det kan vi tale længe og meget om, og der kan heldigvis også tales selvkritisk om det.

Man kunne godt have tænkt, at danskheden ville være assimileret efter alle de år. Men nej! Danskheden lever i grænselandet som en mulighed, som man kan blive optaget af, når man flytter til landsdelen. National identitet er bevægelig i en senmoderne verden og opfattes anderledes nu end tidligere.

Der er kun grund til at ønske mindretallet tillykke

Peter Skov-Jakobsen, formand for Grænseforeningen

Hvis ej der var noget at kæmpe for/ hvad var da vel jeg og du? Sådan synger vi også. Ikke for at få fred, men for at komme videre i vores forståelse af menneskelivet. Med til striden hører at vi tager vare på modstanderens mulighed for at komme til orde. Selvfølgelig hensætter man ikke modstanderen i forlegenhed ved at holde brandtale, hvor den tiltalte ikke kan tage til genmæle.

Med undren har jeg noteret mig, at nogle mener, at danskheden i Sydslesvig er fragil, det vil sige skrøbelig. Der tales dansk i landsdelen, der er danske institutioner, tre SSW-mandater i den slesvig-holstenske landdag, et SSW-mandat i Forbundsdagen, en væsentlig økonomisk støtte fra Danmark og en massiv opbakning fra Folketinget. Dertil kommer, at den ene formand for De Grønne, Robert Habeck, har studeret på Roskilde Universitet (RUC), taler dansk og har valgt at sende sine børn i dansk skole i Flensborg, samt at Rasmus Andresen, der er vokset op som en del af det danske mindretal i Sydslesvig og har studeret på RUC, er medlem af Europaparlamentet for De Grønne.

Der er kun grund til at ønske mindretallet tillykke med kampen for frihed i liv og tro.