I det seneste nummer af magasinet Grænsen afslutter Peter Yding Brunbech sin anmeldelse af Deutsches Museum Nordschleswig med, at det er “et sted, der udfordrer en til at reflektere over, om man kan stille andre og mere åbne spørgsmål i samtalen om nationaliteter og identitet”.

På samme måde har jeg det med den antologi, som Modersmål-Selskabet udgav efter en konference på Askov Højskole i 2019 i anledning af 100-året for Genforeningen og grænsedragningen.

Bogen omhandler sprogene i grænselandet, og meget rammende betegner redaktørerne den både som en ‘vendebog’ og en ‘vennebog’. Det første skyldes dens opbygning i en dansk og en tysk afdeling, indeholdende de samme 15 artikler på de to sprog, mens det andet hænger sammen med, at fællesskabet i grænseregionen betones i mange af artiklerne.

Som det fremgår af de mange sprog, som er anvendt i bogens titel, er det nemlig flersprogetheden og dens historiske og identitetsmæssige forankring, der er i fokus. De 15 artikler, som er skrevet af forskere, skole- og foreningsfolk, journalister og en enkelt musiker, omhandler ganske vist forskellige aspekter af nedertysk, højtysk, frisisk, sønderjysk, sydslesvigdansk og rigsdansk samt tysk som fremmedsprog i den danske skole.

Nogle artikler er sprogsociologiske, andre lingvistiske; nogle er historiske og andre medie- eller litteraturhistoriske; mange beskæftiger sig med sproglige eller identitetsmæssige forandringer over tid, og i flere artikler indgår personlige vidnesbyrd om sprogs betydning for opvækst, skole og tilhørsforhold. Tilsammen giver de et billede af den uhyre kompleksitet, der knytter sig til spørgsmålet om sprog og identitet, og det gør de på en sober og afbalanceret måde.

Blandt forfatterne er uden tvivl både ildsjæle og stærke advokater for det ene eller andet sprog, og der er ekkoer af tidligere tiders sprogskam og sproglige undertrykkelse. Men der er samtidig en grundorientering mod fællesskabet og mod de mange sprog, der væver sig sammen i familiers liv og institutioners virke. Hertil kommer, at der i mange af artiklerne fremlægges kilder, eksempler og anden relevant dokumentation i velformidlet form, således at man som læser føler sig væsentligt klogere på emnet.

Som sociolingvist blev jeg særligt optaget af spørgsmålene om, hvordan for eksempel sydslesvigdansk kan kategoriseres, eller hvordan den dansk- og tysksprogede litteratur blev behandlet i hertugdømmerne. Menneskeligt gjorde Rikke Thomsens meget personlige historie som baggrund for hendes udgivelse af musik på sønderjysk et dybt indtryk.

Allermest fik bogen mig til at tænke på den demokratiske betydning af, at sprog og sprogvalg både skal opleves som meningsfulde og væsentlige for de enkelte og samtidig understøttes af institutioner som skole, foreninger og medier. Modersmål-Selskabets bog har mindet mig om, at flersprogethed er et naturligt vilkår mange steder i verden, men at omstændighederne og dermed den samfundsmæssige effekt varierer med det politiske klima. Tænk hvis vi kunne få en åben debat om dette i resten af Danmark.