Tilbage til nyhedsliste

Dansk tale i den tyske forbundsdag

2. marts 2023

25-året for Tysklands tilslutning til Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog markeres i dag i den tyske forbundsdag, hvor mindretalssprog lyder fra talerstolen.

På den dansk-frisiske skole Risum Skole/Risem Schölj i Nordfrisland bliver eleverne undervist i både tysk samt mindretalssprogene dansk og frisisk.

På den dansk-frisiske skole Risum Skole/Risem Schölj i Nordfrisland bliver eleverne undervist i både tysk samt mindretalssprogene dansk og frisisk.

Foto: Poul Struve Nielsen/Grænseforeningen

I dag, den 2. marts 2023, markeres 25-året for Tysklands tilslutning til Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog. I Danmark er dansk flertalssproget, men i Tyskland er det faktisk et mindretalssprog, og derfor er dansk et af de sprog, der får en særlig opmærksomhed i dag.

I Tyskland markeres tilslutningen til Europarådets charter ved, at der bliver talt dansk i den tyske forbundsdag. Det sørger Stefan Seidler for. Han er medlem af forbundsdagen for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), det danske og det frisiske mindretals parti.

Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog blev indgået i 1992. Tyskland tiltrådte pagten i 1998.

Stefan Seidler er et af flere medlemmer af Forbundsdagen, som debatterer på et regionalt eller mindretalssprog.

Der er fire anerkendte mindretal i Tyskland: danskere, frisere, sorbere og sinti-romaer. Desuden er plattysk, som tales i det dansk-tyske grænseland, anerkendt som mindretalssprog.

Forbundsdagens medlemmerne er blevet opfordret til at afholde deres taler på et regionalt eller mindretalssprog. Stefan Seidler går all-in på opfordringen. Han indleder på frisisk, holder hovedparten af talen på plattysk og slutter af på dansk.

At hoveddelen af talen bliver på plattysk skyldes, at Stefan Seidler har et håb om, at de fleste af forbundsdagsmedlemmerne vil forstå ”bare noget af min tale”, siger han til Flensborg Avis

Plattysk minder i modsætning til både dansk og frisisk en del om tysk, og Stefan Seidler har faktisk talt plattysk i hjemmet. Men han har skullet øve sig på det frisiske, siger han til avisen.

Ifølge Europarådet omfatter chartret mere end 80 regionale sprog og mindretalssprog.

"Det system af forpligtelser, der er vedtaget i chartret, gør det muligt at tilpasse sig situationen på hvert sprog under hensyntagen til de sociale, politiske og økonomiske sammenhænge, der former dem. Den gør det muligt at sikre anvendelsen af hvert af de mere end 80 regionale sprog og mindretalssprog, der i øjeblikket er beskyttet af chartret, i alle sektorer af hverdagen”, siger Dr. Aleksandra Oszmiańska-Pagett, som er polsk forsker i sprog og minoriteter og formand for Udvalget af Uafhængige Eksperter (COMEX), der overvåger gennemførelsen af Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, på vegne af Europarådet.

Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (sprogpagten) trådte i kraft for Danmark den 1. januar 2001. Formålet med sprogpagten er at beskytte og fremme Europas historiske, regionale sprog eller mindretalssprog som et truet aspekt af Europas kulturarv. Danmark har identificeret tysk som et mindretalssprog.