Farverige hoppebolde glimtede i solen foran Grænseforeningens telt på Ungdommens Folkemøde. 

Ved siden af stod to store, tomme glas og ventede utålmodigt på deltagernes valg. En stor plakat lokkede nysgerrige forbi med spørgsmålet: Europæer eller dansker? Hvad føler du dig som? Det lille eksperiment satte hurtigt tankerne i gang, og en strøm af unge kastede sig ind i diskussionen om grænser, kultur og identitet.

Det er tanker, som Grænseforeningens Elevambassadører gerne vil tale med andre unge om. Hvert år samler Ungdommens Folkemøde op mod 30.000 unge deltagere til to dage i demokratiets tegn i Valbyparken i København. Så her var der en god lejlighed til tage en samtale om identitet og på den måde at gøre opmærksom på grænselandet.

Elevambassadørerne er elever fra de to danske gymnasier i Slesvig og Flensborg, A.P. Møller Skolen og Duborg-Skolen samt det tyske gymnasium i Aabenraa. 

Det viste sig, at størstedelen af de unge først og fremmest følte sig som danskere, men mange udtrykte også en tæt tilknytning til Europa. Denne enkle meningsmåling afslørede de komplekse spørgsmål om national og europæisk identitet, som er blevet en del af ungdommens hverdag i en globaliseret verden.

Der var forskellige forklaringer på, hvorfor nogle følte sig mere danske end europæiske. 

“Kulturerne er så forskellige i Europa, jeg identificerer mig ikke så meget med Spanien eller Polen.” sagde en deltager.

Grænser og kulturforståelse

Ofte var forklaringen fra de unge, der kom forbi Grænseforeningens telt, baseret på personlige oplevelser.

“Mange danskere synes ikke jeg er dansk, fordi jeg ikke ser dansk ud, og så identificerer jeg mig mere med Europa,” forklarede en deltager, som ellers var vokset op i Danmark. Andre spurgte, hvorfor man ikke kunne lægge en kugle, så man viste, at man mere var afrikaner eller amerikaner.

De tilfældige møder med unge, der deltog i den lille uformelle undersøgelse, åbnede for samtaler om vores kulturforståelse og behovet for grænser i en globaliseret verden. 

Et andet møde var der intet tilfældigt over, nemlig mødet mellem Elevambassadørerne og en gymnasieklasse. 

Rigtig mange deltagere i Ungdommens Folkemøde er fra ungdomsuddannelserne, og der er også telte, hvor man kan mødes og holde en workshop. En samfundsfagsklasse fra Gribskov Gymnasium havde booket et møde med Grænseforeningens Elevambassadører, som først holdt et oplæg, siden var der gruppearbejde.

Mødet med gymnasieklassen blev indledt af elevambassadørerne Karen og Bjarne, som fortalte deres egne personlige historier. Karen er en del af det tyske mindretal i Danmark og gik i tysk børnehave og tysk skole. Så hun kender begge kulturer – den danske hjemmefra og den tyske fra sin skole og sine venner. Hun valgte at tage på det tyske gymnasium, fordi der føler hun, at hun hører til. Bjarne er en del af det danske mindretal i Tyskland og går på A.P. Møller Skolen i Slesvig. Han føler, at han får en masse fordele, fordi han kender både den danske og den tyske kultur, og han føler sig meget tiltrukket af den danske kultur: 

“Den tiltaler mig bare mest.” 

Under gruppearbejdet diskuterede de unge spørgsmål om grænsekontrol og åbenhed. Grænseforeningens samtalekort fungerede som et redskab til at sætte gang i diskussionerne. Meget af snakken handlede om, hvordan grænsekontrol skal ske, og om det overhovedet skal ske. En gruppe var enige om, at grænsekontrol i den dansk-tyske region i høj grad bliver brugt som et politisk værktøj, og at stærk grænsekontrol skaber en følelse af, at man ikke er helt velkommen i sit eget land. 

Eleverne fra Gribskov Gymnasium satte stor pris på, at workshoppen ikke blot handlede om teoretisk viden, men også om at forstå de personlige oplevelser og historier fra folk, der lever mellem to kulturer. 

“Det var fedt at høre om det fra nogen, der faktisk lever det, Det gjorde det meget mere virkeligt og relevant for os,” sagde en elev. 

“Grænselandet skal have mulighed for at sige, hvad de mener,” mente en gruppe. 

To af eleverne. Andrei og Anna, fortalte bagefter, at de have fået meget ud af workshoppen, som gav dem dybere indsigter i det danske og det tyske mindretal og de historiske samt nutidige dynamikker i grænseregionen.

“Det var godt at lære om grænsen”, syntes Andrei, en af eleverne fra Gribskov Gymnasium.

De to kender til kulturforskelle, for Andrei levede sine første år i Rumænien, og Annas far er fra Israel. 

Forståelse for grænselandet

Workshoppen gav en god forståelse for de konkrete udfordringer, som de danske og tyske mindretal står over for. 

“Vi lærte meget af det, fordi det ikke bare handlede om teoretisk viden, men også om at se, hvordan situationen påvirker virkelige menneskers liv. Især de personlige historier fra Grænseforeningens Elevambassadører, som fortalte om oplevelsen af livet mellem to kulturer, var lærerig”, var de to enige om.

Elevambassadørerne var meget begejstrede for at deltage i Ungdommens Folkemøde.

“Det var virkelig interessant at høre, hvordan unge fra andre dele af landet ser på grænser og identitet. For os i Sønderjylland er grænsen noget meget konkret og en del af vores hverdag, men for mange heroppe virker det mere abstrakt. De tænker mere på grænsen til Sverige end den dansk-tyske grænse,” sagde en af elevambassadørerne.

Ungdommens Folkemøde er en årlig begivenhed, hvor unge mennesker fra hele landet samles for at diskutere samfundsrelevante emner, herunder kultur, identitet og demokrati. Grænseforeningen deltog i Ungdommens Folkemøde for at fremme samtalen om den dansk-tyske grænses betydning og for at dele forestillinger om dansk åbenhed i en globaliseret verden.