"Ungdomsensemblet folkBALTICA har jeg stadig til gode at opleve, men de slår mig som noget mere ambitiøs og seriøs end mit unge ikkemusikalske jeg", skriver Mirco Reimer-Elster, formand for Grænseforeningen, i en leder.
Med magasinets musikalske afsæt er det oplagt at skrive en leder om ens egen musikalske fortræffeligheder. Jeg må dog desværre tone rent flag og indrømme, at jeg aldrig har været særlig musikalsk. Det vil min tidligere musiklærer på Hiort Lorenzen Skolen i Slesvig også kunne bevidne. Hun hedder Kirsten Vognsen Weiss, er i dag næstformand i Sydslesvigsk Forening og har forhåbentlig fået genetillæg i de år, hun underviste mig med begrænset succes. Jeg var typen, der “spillede” xylofon: ikke fordi jeg var god til det, men fordi det var nemt at slå på et sådant musikinstrument.
Ungdomsensemblet folkBALTICA har jeg stadig til gode at opleve, men de slår mig som noget mere ambitiøs og seriøs end mit unge ikkemusikalske jeg. Ensemblet har eksisteret i over 10 år og har blandt andet optrådt på Dybbøl Banke, til Tønder Festival og selvfølgelig til folkBALTICA Festival. Ambitionen med ensemblet er med egne ord at bidrage til talentudviklingen i Syddanmark og Slesvig-Holsten ved at fremme “musikalske talenter fra begge sider af den dansk-tyske grænse i alderen 15 – 25 år”.
Med andre ord er der tale om et grænseoverskridende projekt, som næppe kunne være mere i tråd med det, som vi arbejder for i Grænseforeningen, nemlig kulturmøder. Dette møde mellem mindretallene og flertalsbefolkningerne oplever vi vitterligt også i ensemblet, som både inkluderer musikere fra det danske og det tyske mindretal samt de to landes respektive flertalsbefolkninger. Ligeledes gør ensemblet et fornemt stykke arbejde for bevarelsen og styrkelsen af dansk sprog og kultur ved at videreføre egnens traditionelle musik.
Jeg ved ikke, om man kan sige sidstnævnte om Tønder Festival, som jeg også har til gode at opleve. Men der kan ikke herske nogen tvivl om, at Tønder Festival gennem 50 år har leveret et markant bidrag til at udbrede kendskabet til grænselandets forhold. Tænk sig, at en festival, der fik sin spæde start som en meget lang sankthansfest i Bachmanns Vandmølle, i dag bliver anset for at være en af verdens største folkemusikfestivaler, der i år tiltrak 16.000 gæster, og er blevet kendt langt ud over Sønderjyllands grænser.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der i Grænseforeningen til tider har været stemmer, der ikke just er gået i brechen for folkeligheden, og som hellere så etableringen af en tænketank eller et videnscenter. Heldigvis befinder Grænseforeningen sig i den lykkelige situation, at vi er folkelig forankret takket været lokalforeningerne og ildsjælene rundt omkring i landet, men også rummer en enorm viden og mange tanker takket været vores bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere.
Sat lidt på spidsen er Grænseforeningen allerede tænketank og videnscenter, om end vi medgiver, at vores folkelige udvikling ikke kan konkurrere med Tønder Festivals imponerende succes.
Måske skulle vi lade os inspirere af Tønder Festival og vælge en mere musikalsk tilgang? Jeg skal nok spille xylofon i så fald, men husk venligst ørepropper.
