Hvad har man inde i munden?”, spørger pædagogen de fire børnehavebørn, der sidder med hver deres tegneblok opslået foran sig og tegner et ansigt. ”Zähne”, svarer Magnus, fem år. ”Ja, så må du prøve at tegne tænderne ind i munden”, lyder opfordringen.

Scenen udspiller sig i ”det dansk-tyske børnehus” på Frederiksberg i København og afspejler omgangen med dansk og tysk i hverdagen i den helt igennem tosprogede institution. I vindueskarmen ligger brætspil med titler som ”Tempo, kleine Schnecke!” og ”Meine Fingerspiel-Karten”. Tekster, der beskriver børnenes malerier på væggen, er skiftevis skrevet på dansk og tysk, og i samtalerne mellem børn og pædagoger eller børnene imellem veksles mellem dansk og tysk.  

Morgensamlingen, som en pædagog holder på dansk om Halfdan Rasmussens børnesang, Mariehønen Evigglad, der gik tur på et rabarberblad og mødte Søren Snegl, bliver oversat til tysk af hendes kollega. Men sangen bliver sunget på dansk.

”I den tosprogede tilgang ligger også en accept af, at ikke alt kan oversættes”, siger børnehusets daglige leder og grundlægger, Sophia Gravenhorst, der er tysker og kom til Danmark i 2008. Hun har en kandidatgrad i økonomi og har i mange år arbejdet i telebranchen. Men da hun sammen med sin familie flyttede til København, opdagede hun, at der manglede en tysk daginstitution.

”Det fik mig til at genoverveje en gammel drøm om at starte et børnehus, og det tosprogede gjorde bare projektet endnu mere interessant”, fortæller Sophia Gravenhorst, der for to år siden begyndte at realisere drømmen om et dansk-tysk børnehus.

”Vi er den eneste tosprogede daginstitution i Danmark. Det hele er et spændende pionérprojekt, som jeg nyder at se frugterne af nu”, siger hun.

Sproget følger pædagogen

Selvom hverdagen i børnehuset er tosproget, betyder det ikke, at samtlige 12 vuggestuebørn og 18 børnehavebørn, der i dag går i institutionen, taler både dansk og tysk. De fleste børn kommer fra tosprogede familier, hvor den ene forældre er dansk, den anden tysk. Andre børn kommer fra helt tyske familier, der lige er flyttet til Danmark, og atter andre er fra danske familier, der har boet i Tyskland. En enkel forælder stammer fra det danske mindretal i Sydslesvig.

Børnenes forskellige baggrunde og sproglige niveauer udgør en udfordring for børnehusets i alt ni pædagoger og medarbejdere.     

”Det gælder om at inkludere børnene i sproglige fællesskaber, hvor de kan lære af og med hinanden”, siger pædagogisk leder Carina Løngaa, der har en masteruddannelse i social inklusion fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Carina Løngaa, der selv har dansk baggrund, mestrer kun almindeligt skoletysk. Men i børnehuset er der en klar sproglig rollefordeling mellem pædagogerne, så nogle taler tysk og andre dansk. Ellers er der ingen egentlig sprogundervisning.   

”Det giver den mest effektive sprogindlæring, når sproget er fast knyttet til bestemte personer. I situationer, hvor barnet er ked af det, taler vi dog det sprog, som barnet selv er tryggest ved. Så bliver det mere umiddelbart”, siger Carina Løngaa.