Danevirkes historie er fuld af spørgsmål og myter. Egentlig var historien, at Danevirke, der er Nordens største forsvarsværk, blev grundlagt af Dronning Thyra, Gorm den Gamles dronning i 900-tallet. Også danerkongen Agantyr siges at have haft indflydelse på voldenes opbygning i 700-tallet. I dag kan man dog med nogenlunde sikkerhed sige, at Danevirke er ældre end det, og at opbyggelsen skete ca. 500 e. Kr. Men selv om Danevirke, der blev optaget på Unescos Verdensarvsliste efter en fælles dansk-tysk ansøgning, som bl.a. Sydslesvigsk Forening (SSF) stod bag, for længst har mistet sin betydning som forsvarsværk, har det stadig en stor symbolsk betydning, vurderer museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

“Stedet har selvfølgelig ikke været glemt, men der har været perioder hvor opmærksomheden på stedets betydning har været lav. Nu vil der helt sikkert komme ekstra fokus på Dannevirke. Stedet vil blive genopdaget, og turismen vil få et boost,” siger han.

René Rasmussen forklarer, at forsvarsværket, der består af ca. 30 kilometer vold fordelt på en række forgreninger, der tilsammen spærrer Jylland af på det smalleste sted, ikke bare definerede Danmarks grænse mod syd, men at det også har haft stor betydning for vores opfattelse af os selv som folk, nation og stat. Denne opblomstring skete især i 1800-tallet med det øgede fokus på folk og nation. Nu vil Danevirke opleve en ny opblomstring, vurderer René Rasmussen. 

“Danevirke er naturligvis historisk uhyre interessant i sig selv. Men i dag er man ved at definere det som et mødested for dansk-tysk kultur og historie. Danevirke bliver også mere aktuelt, fordi det er porten mellem Norden og Europa. Det siger sig selv, at man kan åbne og lukke porte. Men det siger ikke sig selv, om man vælger at åbne eller lukke porten. I dette spørgsmål vil Danevirke få en fornyet aktualitet som et nutidigt referencepunkt”, siger René Rasmussen.