Christian 3., 1503-1559, dansk konge

Konge af Danmark-Norge fra 1534. Han var søn af hertug Frederik af Holsten-Gottorp (senere Frederik 1.) og Anna af Brandenburg og blev i 1525 gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg. 

Christian voksede op på Gottorp Slot og blev som sin far opdraget i et tysk miljø. Han var som ganske ung på en længere udlandsrejse, hvor han i 1521 overværede rigsdagen i Worms, hvor Luther forsvarede sine teser over for den tyske kejser og rigsdag. Denne begivenhed gjorde et voldsomt indtryk på både Christian og hans hofmester Johan Rantzau, der begge blev overbeviste lutheranere.

I 1525, det år han blev gift, fik han som hertug overdraget den nordligste del af Slesvig, nemlig Haderslev amt og Tørning Len. Han overtog ikke alene de verdslige beføjelser, men også kirkestyret og bosatte sig på Haderslevhus. På dette tidspunkt blev der allerede i adskillige kirker i Slesvig prædiket luthersk af bl.a. Hermann Tast og Diedrich Becker i Husum. 

Christian tog straks fat på at gennemføre Reformationen i sit lille hertugdømme. Hans forbillede var nyordningen af kirkelivet i kurfyrstendømmet Sachsen, gennemført under opsyn af Luther selv. Hertugdømmet Haderslev/Tørning er således sammen med Sachsen og Königsberg de tre første reformerte områder i Europa.

Det første konkrete skridt, hertug Christian tog, var ad administrativ vej at afskedige provsten for Haderslev kollegiatkapitels område, Johann Wulf. Hertugen overtog selv styret i provstiet. 

Allerede inden udgangen af 1527 havde han sørget for, at der var ansat lutherske præster i så godt som alle købstæder i Slesvig. Næst efter Haderslev, hvor Christian 3. allerede i 1525 havde ansat Johann Wenth som lektor og i 1526 Eberhard Weidensee som provst, blev Husum den by, hvor den romersk-katolske messe først blev bragt til ophør. Samtidig slog den folkelige opbakning til Reformationen nu igennem i det øvrige Slesvig-Holsten.

Efter Frederik 1.s død 1533 var Christian antagelig ikke interesseret i at overtage tronen, han ville nøjes med hertugtitlen. Han foreslog at blive formynder for den 12-årige halvbror Hans, som rigsrådet foretrak. På herredagen i København kunne der ikke, på trods af henstillinger fra det slesvig-holstenske ridderskab, opnås enighed om valget af Christian til konge. I stedet blev det besluttet at udsætte valget i et år, formentlig for at holde den luthersk begejstrede Christian væk fra tronen og give den katolske kirke tid til at styrke sin position. 

I 1534 udbrød borgerkrigen Grevens Fejde med det formål, at Christian 2. skulle genindsættes. men allerede samme år blev Christian hyldet i Jylland af den jysk-fynske adel som dansk konge. Borgerkrigen endte dog med, at Christian med hjælp af tyske lejetropper og hærføreren Johan Rantzau vandt og resulterede i, at Christian 3. blev konge i hele Danmark i 1536.

Umiddelbart efter gennemførte Christian 3. Reformationen i Danmark, og kirkens gods blev konfiskeret. I 1537 udkom en kirkeordinans. Kongemagten og rigsrådet blev styrket, og Danmark oplevede en mere rolig periode i hans kongetid med samarbejde mellem konge og adel. Samtidig mistede kirken meget af sin magt, således blev kirkens gods beslaglagt af kronen.

Christian 3. døde på Koldinghus og blev begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense. I 1578 overførtes hans kiste til Roskilde Domkirke. 

Christian 3.s valgsprog var "Ske din vilje, Herre"

Litteratur:

H.V. Gregersen: "Reformationen i Sønderjylland". Skrifter udgivne af Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa, 1986.