Christian 10., 1870-1947, dansk konge

Konge af Danmark fra 1912. Han var søn af Frederik 8. og dronning Louise og blev i 1898 gift med Alexandrine (1879-1952), datter af storhertug Friedrich Franz af Mecklenburg-Schwerin. På trods af sin tyske herkomst bevarede hun sin popularitet i Danmark, også under den tyske besættelse 1940-1945. 

Christian blev i 1889 student og begyndte herefter en militær karriere, der kom til at præge hans livsholdning.

Christian 10. var politisk aktiv, bl.a. ved forhandling med tyskerne om mineudlægning i 1914. Konflikterne mellem kongen og det parlamentariske system kom her tydeligt frem ved afskedigelsen af ministeriet Zahle i 1920, hvor kongen ved at afskedige regeringen Zahle begik statskup, hvilket udløste Påskekrisen. Efter denne begivenhed var Christian 10. uden politisk indflydelse.

Alligevel blev Christian 10. samlingspunkt for danskheden, da han ved Genforeningen i 1920 red over den dansk-tyske grænse ved Frederikshøj (Kongeågrænsen) på en hvid hest. Et meget nært forhold mellem sønderjyder og kongehuset opstod herved. Kongen fremstod også som nationalt symbol under besættelsen, hvor hans daglige rideture opmuntrede folk. En rideulykke i oktober 1942 satte dog en stopper for turene.

Christian 10.s valgsprog var "Min Gud. Mit land. Min ære."

Litteratur: Knud J.V. Jespersen: Rytterkongen. Et portræt af Christian 10. Gyldendal, 2007.