Gå til leksikonoversigt

Påskekrisen i 1920

Begreber

Forfatningskrise, der opstod, da Christian 10. den 29. marts 1920 afskedigede ministeriet Zahle. Baggrunden for krisen var først og fremmest spørgsmålet om folkeafstemningerne om grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland efter 1. Verdenskrig. Ministeriet Zahle mente, at der ved afstemningerne var truffet en endelig afgørelse og fik flertal for dette synspunkt i Folketinget den 26. marts 1920, hvorefter Folketingets medlemmer tog på påskeferie.

Flensborgbevægelsen, der ønskede en grænse syd om Flensborg, igangsatte under ledelse af bl.a. Peter GrauH.D. Kloppenborg-Skrumsager og chefredaktør for Flensborg Avis, Ernst Christiansen, en kraftig agitation imod dette synspunkt og påvirkede bl.a. gennem oberst Erik With den nationalt stærkt engagerede konge til at afskedige regeringen. 

Palmesøndag den 28. marts 1920 besluttede Christian 10 i samråd med sin nærmeste rådgiver H.N. Andersen at fyre regeringen næste dag og udnævne et forretningsministerium. Kongen hævdede nemlig, at flertallet i befolkningen ønskede regeringen Zahles afgang, og at Zahle ikke havde flertal for sin politik i Folketinget. Da Zahle var i audiens hos kongen den 29. marts, forlangte kongen, at Zahle skulle udskrive valg, hvilket han nægtede, hvorefter kongen afskedigede regeringen. Kongen udpegede sin politisk totalt uerfarne højesteretssagfører Otto Liebe som ny statsminister. 

Kongens afskedigelse af ministeriet Zahle blev af Socialdemokratiet og De Radikale betragtet som grundlovsstridigt og derfor som et statskup. Store demonstrationer på Amalienborg Slotspark og trusler om generalstrejke fulgte, samtidig med at Socialdemokratiets formand, Th. Stauning, gav kongen et ultimatum: Regeringen Zahle skulle genindsættes, og rigsdagen indkaldes.

Efter at der var blevet forhandlet i fem dage, bøjede kongen sig, og parterne enedes påskesøndag den 4. april om et kompromis. Forretningsministeriet Friis kom til, og der blev udskrevet nyvalg til afholdelse den 26. april, hvorefter generalstrejken og storkonflikten blev afblæst. Ved dette valg led regeringen Zahle et stort nederlag, og valget førte til dannelse af en Venstreregering med Niels Neergaard som statsminister. Flensborgbevægelsen led imidlertid også nederlag, da den nye regering respekterede afstemningsresultaterne.

Litteratur:
Axel Johnsen: Dannevirkemænd og Ejderfolk. Den grænsepolitiske opposition i Danmatrk 1920-1940. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. 
Inge Adriansen og Broder Schwensen: Fra det tyske nederlag til Slesvigs deling 1918-1920. Institut for Grænseregionsforskning 1995.
Søren Mørch: "24 statsministre" (s. 129-147). Gyldendal, 2000 

Thorvald Stauning, Socialdemokratiets leder, på vej over Amalienborg Slotsplads sammen med Københavns Borgerrepræsentation.

Thorvald Stauning, Socialdemokratiets leder, på vej over Amalienborg Slotsplads sammen med Københavns Borgerrepræsentation.

Det Kgl. Bibliotek. Foto: Holger Damgaard.