Skrumsager, Jutta Kloppenborg. 1873-1950, stifter af Slesvighus

Jutta Kloppenborg Skrumsager blev født på Bennetgård i Københoved umiddelbart syd for Kongeåen i 1873. Datter af den ledende sønderjyske politiker gårdejer Jørgen N.H. Skrumsager, der i perioden op til Genforeningen havde være formand for Den nordslesvigske Vælgerforening. Og søster til H.D. Kloppenborg Skrumsager.

Som ung var Jutta Skrumsager elev på Askov Højskole 1895-97, hvorefter hun rejste til København for at uddanne sig til fysioterapeut. Her blev hun gift med bogtrykker Andreas Madsen, men da han døde i 1930 aflagde hun sig hans navn.

I København engagerede hun sig stærkt i det sønderjyske spørgsmål, bl.a. som foredragsholder og gennem bestyrelsesposter i Sønderjysk Samfund og Fonden af 4. april 1919. I 1920 spillede hun en ledende rolle i organiseringen af transporten af stemmeberettigede fra Danmark til afstemningen i Sønderjylland med skibene Dronning Maud og Dannebrog.

Endvidere var det hendes idé, at Christian 10. som symbol på sønderjydernes taknemmelighed fik overrakt kopier af de to guldhorn under afstemningsfesten på Dybbøl Banke den 11. juli 1920.

Jutta Kloppenborg Skrumsager arvede Bennetgaard i 1921, solgte jorden fra i 1925 og omdannede i 1936 gården til hvilehjem, først og fremmest for danske sydslesvigere. Hendes største og mest betydningsfulde bedrift var købet af Slesvighus i 1923 og driften af dette forsamlingshus frem til 1940.

Jutta Skrumagers højskolebaggrund og dermed hendes syn på arbejdet for danskheden i Sydslesvig bragte hende i konflikt med Den slesvigske Forening for Gottorp Amt og de såkaldte Dannevirkemænd. Efter Jutta Skrumsagers opfattelse gik vejen til Danmark ikke over afstamning, "blodets røst" eller særlige danske kendetegn i den tysksinde sydslesvigske befolkning, men gennem sproget, åndslivet, "Den blaa Sangbog" og sindelaget.

Kilde: Axel Johnsen: Dannevirkemænd og Ejderfolk. Den grænsepolitiske opposition i Danmark 1920-1940.