Bjerndrup Mølleå
Vandløb, som løber gennem Søgårdsøerne nord om Kliplev og Bjerndrup. Åen modtager vand fra Hostrup Sø og danner sammen med Gejl Å syd for Tinglev Sønderå med udløb i Vidå. Østpå gennemskærer åen morænelandskab dannet i Weichsel-istiden (se Landskabsformer i Sønderjylland). Ved motorvejsbyggeri ved Søgård i 2010 er 300 m af åen blevet rørlagt i forbindelse med en faunapassage under motorvejen. Vestpå løber åen gennem områder præget af hedeslette. Ved Povls Bro, der stammer fra 1844, føres Hærvejen over åen få kilometer nordøst for Bjerndrup.
Af Helle Thuesen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Povls Bro fra 1844 fører Hærvejen over Bjerndrup Mølleå nordvest for Kliplev.
Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. Foto: Lennart S. Madsen.