Thyra Danebod, død før 958, dronning

Thyra var gift med kong Gorm den Gamle og mor til kong Harald Blåtand. Hun nævnes på begge Jellingstenene: På den store Jellingsten, sat af kong Harald, omtaler han Thyra som sin moder. På den lille Jellingsten står: "Kong Gorm gjorde disse kumler (dette mindesmærke) efter Thyra sin kone Danmarks bod". Den hædrende betegnelse "tanmarkaR but" efter hendes navn er blevet diskuteret, for skal "but" betyde "bod" eller "pryd". Førstnævnte tolkning kan forklare tilnavnet Danebod; det var hende, der bødede, dvs. hun stod for Danmarks udbedring.

På to andre runesten i området nævnes en Thyra. På Bække-stenen omtales Thyras høj, og på Læborg-stenen står "Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning". Nyere undersøgelser af runerne har påvist, at de disse to sten og den store Jellingsten (runerne på den lille Jellingsten var for utydelige) er hugget af samme runemester, og det må højst sandsynligt være den samme Thyra, der omtales. Thyra kan derfor tolkes som en kvinde med stor betydning i området og som kan have været ligeværdig med Gorm. Det var sjældent, at man rejste runesten for og om kvinder.

Opfattelsen af Thyra Danebod i historien

Den danske historiker Svend Aggesen, der skrev omkring 1185, beretter om hendes smukke ydre og store hædersgerninger, hvor hun omgærdede danskerne med det sikreste værn mod tyskerne. Også Saxo omtaler i sin Danmarkshistorie (ca. 1208) Thyra, der afgrænsede Danmark med en vold og en grav. På baggrund af det arkæologiske materiale kan Thyra dog ikke gives æren for byggeriet af Danevirke, da de ældste dele kan føres tilbage til 500- 600-tallet.

Myten om Thyra som Danevirkes bygherre og hermed grænsevogter blev udbredt i Sønderjylland fra midten af 1800-tallet. Efter Treårskrigen kom hun til at fremstå som et billede på dansk forsvarsvilje. Hun blev omtalt som sådan i tidens historiebøger, hvor hun fremstilles som den ædle og handlekraftige. Også i billedkunsten mødes det samme billede af Thyra.

Arkæologien og den moderne kildekritik har tilbagevist det heltemodige billede af Thyra fra de middelalderlige kilder, men den ny viden fra runesten tillægger hende på ny stor betydning, nu som medvirkede til samling af Danmark med sin magtbase i Syd- og Sønderjylland, mens Gorm har haft en tilknytning i et andet område.