Lige siden 1921 er De danske Årsmøder blevet afholdt i Sydslesvig. Dette år var ingen undtagelse. I skrivende stund har de endnu ikke fundet sted, men det tegner godt. Igen i år er der udarbejdet et bredt favnende og spændende tilbud til årsmødedeltagerne. Man kan tale om et særligt spændende program. I hvert fald når man ser på, hvem der har meldt sig som deltagere og talere.

Er det ikke tilfældet hvert år, vil nogen måske spørge, og svaret er: Jo, men sammenfald med valgkampe eller andre vigtige begivenheder har i enkelte år bevirket, at deltagelsen af især ledende politikere har været lav.

I år viser programmet at såvel den danske statsminister som ministerpræsidenten fra Slesvig-Holsten vil være til stede på Friluftsmødet i Flensborg og flere danske ministre samt Landdagspræsidenten fra Kiel vil tale rundt omkring i landsdelen. Endvidere deltager en lang række parlamentarikere fra såvel København som Kiel.

Umiddelbart synes jeg, at der er grund til bemærke denne interesse, idet den næppe er tilfældig, og forklaringen næppe kan findes i, at de kære politikere ikke kunne finde andre interessante gøremål at udfylde deres weekend-program med.

Denne store politiske opmærksomhed er derimod udtryk for, at mindretalspolitik både i København og Kiel og for den parts skyld også i Berlin har fået en høj prioritet.

Og hvad er så forklaringen på det?

Jeg vælger at tro, at man erkender, at mindretallene i det dansk-tyske grænseland især, men også andre mindretal i Europa har en vigtig brobyggerfunktion. Via mindretallenes tilstedeværelse og de kontakter de skaber, får man en let adgang og muligheden for en ofte god dialog med nabolandet.

Ser man på den danske regerings Tysklandsstrategi og især den nyligt afsluttede dansk-tyske kulturaftale, så er der klart en sammenhæng med, at den politiske interesse for mindretallet er så tydelig, som den er.

Gode relationer til nabolandet giver mulighed for at opbygge gensidig politisk forståelse, som man er anvist til at skulle dyrke, hvis man vil eller skal vinde sympati for egne projekter enten på europæisk eller globalt niveau.

Desuden er det helt klart sådan, at nabolandet stadig, i hvert fald i den del af verden, hvor vi befinder os, er den mest attraktive handelspartner.

Både det politiske og det handelsmæssige aspekt beror på, at der bliver skabt kendskab og tillid til hinanden, og i den proces har mindretallene en betydelig kontaktskabende funktion.

Hertil kommer at vore samfund i disse år præges af globaliseringen. Selv når man ikke rejser ud, oplever alle at møde repræsentanter for fremmede kulturer, og respekten og forståelsen for andres identitet og særpræg er tiltagende.

Det opfordrer naturligvis også den politiske verden til at respektere de kulturer, som nationale mindretal inden for landets egne grænser repræsenterer.

Uanset hvilke briller, politikerne har på, når de kommer til De danske årsmøder i Sydslesvig, så er det glædeligt, idet det understreger, at mindretallets vel er et betydende anliggende for dem.

Jens Andresen er formand for Grænseforeningen.