Indtil 1556 var det en uskreven lov, at beboerne i marsklandet vedligeholdt de diger, der siden middelalderen er blevet brugt som veje og beskyttelse mod stormfloder. Med spadelandsretten i 1557 kom det på skrift, at de, som boede i marskområderne, fik ret over egen jord, hvis de til gengæld vedligeholdt digerne. Der stod de siden så kendte ord: Den, der ikke vil dige, må vige.

Knap 500 år efter at retten til egen jord kom på skrift, findes der stadig mænd, der passer på marskområderne i Sønderjylland. De inspicerer digerne og bruger en stav, når de skal springe over vandløbene, der løber mellem markerne i det flade marsklandskab. De kaldes digegrever.

Men da syv af de gamle diger mellem den dansk-tyske grænse og Højer blevet fredet som historiske fortidsminder af Slots- og Kulturstyrelsen i april måned, kom det som en overraskelse for digegreverne, fortæller Fedder Feddersen, der er digegreve for Slogsherred krog.

“Vi digegrever blev ikke konsulteret, men måtte læse om nyheden i avisen”, siger han.

Ham der sidder for bordenden

Selv om der er tale om en adelig titel, går titlen som digegreve ikke i arv, men udstedes på demokratisk vis af de 486 lodsejere i de ni lokale koge omkring Tønder. Fedder Feddersen blev i januar 2018 valgt til sin tredje periode som digegreve for Slogsherreds kog og er nu i gang med sit ottende år.

“Digegreve betød fra gammel tid, at man havde en stor magt. Det er ikke det samme i dag overhovedet. Men de positive traditioner fra dengang holder vi fast i, og jeg sidder dog stadig for bordenden”, siger Fedder Feddersen, der ved siden af sit virke som digegreve er landmand på sin gård i Rørkær.

En vigtig titel

Man skal ikke længere tilbage end til 1976, før beboerne i Tønder marsken og Tønder by blev evakueret efter en stormflod, der gjorde stor skade ved digerne. Havde stormfloden varet bare kort tid længere, var det gamle Højer dige fra 1861 blevet oversvømmet, og katastrofen ville have været total.

Fedder Feddersen deler digegrevetitlen med ni andre mænd i kogene omkring Tønder, og når de mødes, så er stemningen høj, siger Fedder Feddersen. For de deler alle fællesskabet, ansvaret og kærligheden for det lavtliggende marskland i det sydligste Danmark.

“Vi digegrever holder sammen og hjælper hinanden i alle henseender”, siger han. Derfor kommer der også til at være digegrever lang tid fremover, spår Fedder Feddersen.

“Det er et job, der har modstået tidens tand kan man jo se. Jeg tror ikke nogen har interesse i, at der ikke findes digegrever. Der er jo tale om kompetente landmænd, der er eksperter i deres kog. Vi er er lokale, og vi repræsenterer alle, der bor i marsken”, siger Fedder Feddersen.