Sandbjerg Gods

Herregård på et næs ud til Als Sund på Sundevedsiden.

Herregården blev grundlagt i 1571 af hertug Hans den Yngre, efter at hans bror Frederik 2. i 1564  havde overdraget ham en tredjedel af den kongelige del af Hertugdømmerne. Ved hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere i den sønderborgske linje, men da hertug Christian Adolf af Sønderborg gik fallit i 1667, overgik godset igen til kronen, som i 1673 solgte det til storkansler Conrad Reventlow. Han oprettede i 1685 lensgrevskabet Reventlow-Sandbjerg, hvis slægt ejede herregården helt frem til 1929.

Den nuværende fredede hovedbygning, Palæet, er opført 1787-88 af Conrad Georg Rewentlow efter tegninger af bygmester Christian August Bohlsmann (ca. 1740-1794). Den er opført i to etager i gule flensborgsten. Den ligeledes fredede forpagterlænge stammer fra 1783. Siden er flere bygninger i tilknytning til godset blevet opført.

Under krigen i 1864 opslog preusserne en periode hovedkvarter på Sandbjerg, som også blev brugt til feltlazaret. I 1869 blev der oprettet en højskole på herregården.  Ejeren, grev Rewentlow, stillede Sandbjerg gratis til rådighed, Skolen blev oprettet af højskoleforeningen for Als. Preusserne lukkede skolen i 1869 og forstanderen blev udvist af landet.

I årene fra 1869 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.

Da den sidste ejer i Rewentlow-slægten, Christian Ejner Rewentlow, døde i 1929, blev Sandbjerg i 1930 købt af overretssagfører Knud Dahl (1876-1945). Han og hans familie var stærkt engagerede i grænselandets forhold og havde oprindeligt tænkt på at testamentere Sandbjerg til et nationalt formål med henblik på at styrke den danske indsats i Sydslesvig. Knud Dahl døde i 1945, og hans enke, Ellen Dahl, besluttede i 1954 at skænke Sandbjerg inkl. 235 tdr. land landbrugsjord til Aarhus Universitet. Universitetet overtog den fulde dispositionsret over godset ved Ellen Dahls død i 1959 og driver i dag stedet som kursusejendom og forskningscenter.