Da forfatteren og journalisten Keld Broksø (f. 1960) i slutningen af 1970’erne var elev på Vestre Borgerdyd Gymnasium i Københavns Sydhavn, fik han aldrig noget at vide om de næsten 10.000 tyske krigsflygtninge fra Anden Verdenskrig, der ligger begravet på Vestre Kirkegård lige over for gymnasiet. De mange mere eller mindre ukendte tyske flygtningeskæbner var også først noget, man for alvor begyndte at interessere sig i den store offentlighed efter Broksøs gymnasietid. Hvor godt Danmark klarede den bundne opgave at huse og brødføde ca. en kvart million tyskere, hvoraf et femcifret antal døde i løbet af kort tid, strides historikerne stadig om.

At de begravede tyske krigsflygtninge på Vestre Kirkegård spiller en rolle i Keld Broksøs nye thriller Koldfronter fremgår både af bogens bagsidemotiv og begge bogens flapper. På bagsidefotoet har tyske pårørende lagt friske blomster ved en grav. For dem er historien stadig levende.

Handlingen i Koldfronter, som forfatteren selv karakteriserer som koldkrigsroman nouveau, sættes i gang, da hovedkarakteren Jack Wolff forlader sin toværelses lejlighed ved hjørnet af Sjælør Boulevard og P. Knudsens gade med kurs mod Vestre Kirkegård. Da han er nået frem til en ganske bestemt grav – overkonstablen Josef Wolff, der døde som 46-årig ti dage efter Danmarks befrielse – bliver Jack Wolff slået ned af to personer, der taler et fremmedartet sprog: ”Det var hverken tysk eller dansk. Og slet ikke engelsk. Formentlig noget østeuropæisk, måske polsk, ukrainsk eller noget asiatisk.” Jack, der selv er cand.mag. i historie og tidligere elev på Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa, har med andre ord svært ved at identificere overfaldsmændenes sproglige baggrund. Hans associationer giver dog et fingerpeg om den længere række af lande og byer, romanen bevæger sig igennem: København, Berlin, Warszawa, Kijev, Tallinn og grænseområdet mellem Estland og Rusland.

Jack Wolff er ved romanens begyndelse lidt af en enspænder. Hans tilknytning til arbejdsmarkedet er nærmest perifer. Men i løbet af den næsten 550 sider tunge mursten undergår han en rivende udvikling. Fra akademisk ringvrag til helt. Læseren er på rette spor, hvis han eller hun aner en forbindelse mellem Jack og den afdøde Josef Wolff, der nu ligger begravet på Vestre Kirkegård. Esteren Josef Wolff – Jacks bedstefar – der fra 1941 gjorde tysk krigstjeneste, havde store jordbesiddelser i området omkring Narva på begge sider af den nuværende grænse mellem Estland og Rusland. Hvis hans arvinger gør krav på disse besiddelser, vil det – i den aktuelle koldkrigsagtige atmosfære – yderligere kunne destabilisere forholdet mellem Nato og Rusland. Disse arvinger, som Jack lærer at kende i løbet af romanen, udgøres af hans hemmelighedsfulde biologiske mor Silke, hans uudgrundelige tvillingesøster Katharina og hans ølglade halvonkel Andreas. Alle tre er bosiddende i Berlin, hvor en stor del af handlingen foregår.

De storpolitiske aspekter af Keld Broksøs roman, som dog med fordel kunne have været et par hundrede sider kortere, fungerer fint. Forfatteren mikser en troværdig cocktail, hvor nationale, nationalistiske og forretningsmæssige interesser støder sammen. Det kniber mere med troværdigheden i det familiemæssige spor. Jack og hans tvillingesøster, som er født i 1981, er angiveligt dybt påvirket af henholdsvis et venstreorienteret dansk universitetsmiljø og den ideologiske ensretning i DDR. Det lyder lidt som en generationsforskydning, at Katharina skulle have lært flydende russisk i skolen, og at Jack skulle have været ”lidt for udfarende i et parti, som ville frelse verden fra kapitalens undertrykkere”. Det lyder snarere som forfatterens egen generation.

Keld Broksø: Koldfronter. Forlaget Egolibris. 544 sider. 300 kr.