Gå til leksikonoversigt

Hjortspringbåden

Begreber

Hjortspringbåden er en del af stort våbenoffer udgravet i Hjortspring Mose på Nordals 1921-1922. Båden stammer fra ca. 350 f.Kr. og har en længde på 19 meter beregnet til en besætning på ca. 23 mand. Båden har vejet ca. 500 kg. Båden er opbygget af fem lindeplanker syet sammen med bast. For og agter er den udsmykket med opadbøjede "snabler". Hjortspringbåden betragtes som Nordens ældst bevarede plankebyggede båd.

Ud over Hjortspringbåden rummede fundet over 60 træskjolde, 169 spyd, 11 sværd og flere ringbrynjer, som lå ved skibet.

Fundet tolkes som et takoffer til guderne over en vundet sejr. De forskellige genstande inklusiv båden har tilhørt den slagne hær. Fundet er udstillet på Nationalmuseet.

Hjortespringbådens Laug har lavet en nøjagtig rekonstruktion af Hjortspringbåden, Tilia Alsie, der blev søsat i 1999. Testsejladser har bevidnet Hjortspringbådens gode sejlegenskaber. Kopien opbevares på Lindeværftet i Dyvig på Nordals. 

Hjortspringbåden er udstillet på Nationalmuseet.

Hjortspringbåden er udstillet på Nationalmuseet.

Nationalmuseet. Foto: John Lee.