LEDER: I dette år kan Foreningen Norden fejre sit 100-års jubilæum under sloganet ”Dejlig er Norden”, og herfra skal der lyde et stort tillykke til den forening, der repræsenterer det folkelige bagland for det nordiske samarbejde, skriver Jens Andresen, formand for Grænseforeningen, i sin leder.
Samtidig er det værd at understrege, at historien dokumenterer, at Sydslesvig og dermed det danske mindretal helt klart er en del af Norden, hvilket Anke Spoorendonk understreger i et interview i denne udgave af magasinet Grænsen. Også tilbage i 1930’erne fremførte seminarielærer Claus Eskildsen, Tønder, beviser for dette i sin bog ”Dansk Grænselære ”med vægt på traditioner og levevis. Til sommer dokumenteres det igen, når ”Norden og Sydslesvig” bliver temaet ved De Danske Årsmøder i Sydslesvig.
At denne kendsgerning også opleves fra tysk side, fremgår af de motiver, som de såkaldt postnationale forældre, der i disse år sender deres børn i dansk skole i Sydslesvig, angiver. Disse forældre, der har deres herkomst i Tyskland, begrunder deres skolevalg med, at når de og deres børn lærer dansk, får de ikke kun adgang til dansk kultur, men også nordisk kultur.
Det nordiske er således ikke kun historisk begrundet, men opleves som en selvstændig værdi i den sydslesvigske hverdag.
I sin tale ved den nyligt afholdte nytårsreception i Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) gjorde landsformanden Flemming Meyer meget ud af at understrege, hvor vigtigt det er, at SSW´s politiske repræsentanter hele tiden er opdateret om, hvordan samfundene udvikler sig ikke kun i Danmark, men i hele Norden.
Der spores stor interesse for det danske og det nordiske i Tyskland, og SSW har det indtryk, at partiet bliver hørt i den slesvig-holstenske landdag i Kiel, når de fremsætter forslag, der har rod i det skandinaviske. Denne lydhørhed fra slesvig-holstensk side bunder i sidste ende i tillid til udviklingen i de skandinaviske lande med udgangspunkt i den førte politik, når det gælder undervisning, arbejdsmarked, social- og sundhedspolitik og justits- og miljøområdet. Lignende opmærksomhed udviser også vesteuropæiske toppolitikere over for Nordens rolle.
Når det opleves sådan af SSW i Kiel og af mindretallet i Sydslesvig, er der egentlig god grund til at gøre opmærksom på, hvor vigtig en rolle det nordiske samarbejde har, eller måske skal vi nøjes med at sige: kunne have. Ved mere tydeligt at udtrykke en fælles nordisk holdning til den aktuelle situation i Europa, der er præget af politisk uro, kunne Norden i langt højere grad gøre sin indflydelse gældende internationalt. Derfor skal der lyde en opfordring til, at Norden kommer mere på banen og præsenterer fælles løsninger, når det gælder Europas fremtid.
Jens Andresen er formand i Grænseforeningen.
