Sikringsstilling Nord

(Tysk: Sicherungsstellung Nord) Befæstningslinie tværs over Sønderjylland bygget af den kejserlige tyske hær i 1916-1917. Baggrunden var frygt for en britisk invasion på den jyske vestkyst som modtræk mod den uindskrænkede ubådsblokade af Storbritanien, som blev iværksat i efteråret 1916. Da man på grund af de hårde kampe ved fronterne ikke kunne undvære tropper til en stående styrke mod et eventuelt angreb, valgte man at imødegå truslen ved at anlæggelse af en feltbefæstning.

Stillingen løber fra Diernæs ved Hoptrup i øst til Rømø i vest og er ca. 50 km lang. Den bestod oprindelig af ca. 900 bunkers, 40 batterier, oversvømmelsesanlæg, skyttegrave og militære jernbaner til forsyningstransport til stillingen.

For selve byggeriet stod militære ingeniører, der havde ansvaret for at udpege de steder, hvor de enkelte anlæg skulle ligge, og sørge for at få dem bygget. Det grove arbejde udførtes hovedsageligt af straffefanger (kriminelle, politiske fanger og militærnægtere), som boede i 15 baraklejre spredt på tværs af Sønderjylland. Arbejdet var ofte umenneskeligt hårdt. I Løgumkloster blev der i 1915 oprettet en særlig krigsfangekirkegård til de mange fanger, som omkom under arbejdet.

Bemandingen af Sikringsstilling Nord blev skåret ned under 1. Verdenskrigs slutfase i 1918, da der var mere brug for soldater på Vestfronten. Ved krigens slutning var der kun et enkelt kavalleriregiment dragoner tilbage, som havde til opgave at tilse anlæggene. I månederne efter våbenhvilen i november 1918 drog også de syd på, og i 1919 kom arbejdshold fra Krupp-fabrikkerne og afmonterede de store kanoner og jernbanespor.

Efter Genforeningen i 1920 havde Hærens Overkommando overvejelser om, hvad man skulle stille op med anlæggene. Fra et dansk synspunkt havde forsvarsstillingen ingen anvendelse, da den var vendt mod nord, mens stillingen kunne udgøre en trussel, hvis den blev bemandet med selv en beskeden tysk styrke. Efter at stillingerne i oktober 1921 var blevet kortlagt, besluttede man at sprænge hele anlægget i luften, hvilket blev gennemført i årene 1923-28. 

Dog overså man på grund af dårligt kortmateriale og stort hastværk en række af bunkersanlæggene, som i dag fremstår forholdsvis velbevarede, bl.a. Gammelskov, Strandelhjørn, Andholm og Lerskov blandt de otte svære batterier. Siden 1970'erne er der sket en kortlægning af Sikringsstilling Nord. Der findes i dag ca. 75 synlige og intakte eller delvist intakte konstruktioner samt rester af 64 sprængte konstruktioner samt lidt over 30 fuldstændigt tildækkede anlæg, hvis nøjagtige placering og tilstand er ukendt.

I 2013 stiftedes Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord, som bl.a. har til formål at informere om anlægget. 

Litteratur:
Mogens Scott Hansen: "Sikringsstilling Nord - en tysk befæstningslinie i Sønderjylland" (1992). 
"Guide til Sikringsstilling Nord". Udgivet af Sønderjyllands Amtsråd, 1994. Rummer god litteraturliste.