Den 27. september 2018 blev der afholdt en konference om nordisk-tysk samarbejde i Berlin med deltagelse af højtstående nordiske og tyske politikere, embedsfolk og forskere. Konferencen, der var arrangeret af Det tyske Institut for international politik og sikkerhed, var kulminationen på 10 års aktiviteter i projektet, ”Research Centre Norden”, der har haft fokus på forskning, oplysning og netværksdannelse mellem de nordiske lande og Tyskland. Projektet, som har været finansieret af Nordisk Ministerråd, er de seneste syv år blevet ledet af Tobias Etzold, der er ph.d. og tysk nordenekspert. 

Imidlertid er projektet, der har kørt siden 2008, blevet afsluttet ved udgangen af 2018. Nordisk Ministerråd har indstillet finansieringen, og det har heller ikke været muligt at finde midler på tysk side til at videreføre projektet. Flere konferencedeltagere, bl.a. Nordisk Råds præsident og medlem af det norske Storting, Michael Tetzschner (Høyre), og departementschef for Europa i det tyske udenrigsministerium og medlem af den tyske Forbundsdag, Michael Roth (SPD), brugte konferencen som anledning til at rose projektets resultater og anbefalinger, der bl.a. går ud på at etablere mere permanente nordisk-tyske samarbejdsplatforme.

For Tobias Etzold er politikernes ros udtryk for, at både Tyskland og de nordiske lande anser hinanden for at være vigtige partnere.

”Nordens betydning for Tyskland er vokset de seneste 10 år og er i dag nok vigtigere end nogensinde før. Efter finanskrisen, der startede i 2008, blev de nordiske lande af Tyskland anset for at være konstruktive samarbejdspartnere modsat flere sydeuropæiske lande. Og også svækkelsen af den tysk-franske akse, der længe har været en motor for samarbejdet i EU, og Brexit-afstemningen i 2016 har været med til, at Tyskland er begyndt at interessere sig mere for de nordiske lande, som man deler mange interesser med.”

Det nordisk-tyske samarbejdsprojekt får ros fra politisk side, så det forekommer umiddelbart at være lidt af et paradoks, at Nordisk Ministerråd har indstillet finansieringen, og at der heller ikke kan findes midler på tysk side til at videreføre projektet?

”Sådan noget er jo altid et spørgsmål om penge og prioriteringer. Selvfølgelig er det beklageligt, at projektet lukkes og den institutionelle hukommelse, der er blevet opbygget, falder væk. Men på den anden side, har vi også opnået noget. Vi har fået knyttet kontakter på både videnskabeligt og politisk niveau, og vi er kommet med anbefalinger til, hvor man med fordel kunne arbejde tættere sammen. Jeg håber selvfølgelig, at vores anbefalinger bliver fulgt, og jeg ser allerede tegn på, at vi har bidraget til en intensiveret udveksling. F.eks. står de nordiske landes ambassader i Berlin allerede i dag for en del fællesnordiske arrangementer, hvor der etableres møder med tyske partnere.”

Hvilke områder egner sig efter din mening bedst for et tættere nordisk-tysk samarbejde?

”I projektet anbefaler vi områder som miljø, klima, grøn omstilling, digitalisering og konflikthåndtering, hvor de nordiske lande og Tyskland har fælles interesser, og der kræves internationale løsninger. Desuden er de nordiske lande allerede gode til at samarbejde på disse områder, og landene er også hver især langt fremme i udviklingen. Så Tyskland kan nok lære en del her.”

Hvilke områder egner sig dårligst til samarbejdet mellem Norden og Tyskland? 

”Et oplagt område, hvor det er svært at samarbejde, er flygtningeområdet, som er blevet akut efter 2015, hvor hundredtusinder af flygtninge og migranter begyndte at krydse Middelhavet. Asyl og integration af disse mennesker er meget politisk betændt og vækker stærke følelser i de europæiske landes befolkninger. Her kan man ikke blive enige om en fælles politik hverken i EU eller i de nordiske lande. F.eks. har Sverige sammen med Tyskland engageret sig for en fælles europæisk flygtningepolitik, mens Danmark under henvisning til sine EU-forbehold har meldt hus forbi. Så her ser jeg vanskeligheder for et tæt nordisk-tysk samarbejde. Men en dialog om integration af flygtninge og migranter er ønskværdig og sikkert også mulig.”

De nordiske lande definerer sig som et værdifælleskab, der bygger på historiske, kulturelle og sproglige fællestræk. I hvor stort omfang hører Tyskland til i det nordiske fællesskab?

”Nordisk Ministerråd har i sine sidste reformer beskæftiget sig med, hvordan Norden kan positionere sig internationalt i EU og i verden. Så man kunne sagtens forestille sig et tættere strategisk samarbejde med Tyskland. Men jeg tror ikke, Tyskland kan blive medlem af hverken Nordisk Ministerråd eller Nordisk Råd. Dertil er det nordiske samarbejde for fokuseret på den fælles sproglige og kulturelle kontekst, hvilket også er grunden til, at de baltiske lande ikke er med. Men det betyder ikke, at der ikke er mulighed for tættere samarbejde på internationalt plan med både de baltiske lande og Tyskland, f.eks. i østersøområdet.”

Delstaten Slesvig-Holsten har siden 2016 haft observatørstatus i Nordisk Råd. Hvilken betydning har Norden for Slesvig-Holsten?

”For Slesvig-Holsten er kontakten til de nordiske lande, og særligt til Danmark, meget vigtig. Der foregår meget handel og kulturel udveksling hen over den dansk-tyske grænse, og kontakten er blevet bedre og bedre gennem de senere år. De erfaringer, Slesvig-Holsten gør sig i det nordiske samarbejde og gennem sin observatørstatus, bærer delstaten også videre til forbundsniveau. På den måde er Slesvig-Holsten som bindeled også vigtig for de nordiske lande som indgang til Tyskland.”

Hvilken rolle spiller det danske mindretal i Sydslesvig for forholdet mellem Slesvig-Holsten og Norden?

”På samme måde, som Slesvig-Holsten er et bindeled, er også det danske mindretal et vigtigt bindeled for Slesvig-Holsten og dermed for hele Tyskland til de nordiske lande. Det danske mindretal og det tyske mindretal i Sønderjylland udgør en vigtig del af det kit, der holder Danmark og Tyskland sammen. Og hele det dansk-tyske grænseland er et godt eksempel på, at det er meget vigtigt at opretholde og udbygge de politiske og kulturelle forbindelser mellem lande, og at der findes problemer, man kun kan løse i fællesskab.”   

Hvilket billede har tyskerne i almindelighed af Norden?

”I Tyskland har vi længe haft et meget positivt og nok også lidt idealiseret billede af Norden – et svensk Bulderby-image. Det har ændret sig, og billedet er blevet mere nuanceret. Det gælder især mediernes dækning af de nordiske lande, der nogle gange næsten er på vej i den modsatte grøft. Den 10. september, dagen efter det svenske valg, skriver en stor tysk avis som Handelsblatt f.eks. i en nyhedsmail ’Bulderby er brændt ned’. Det bunder nok i uvidenhed. Mange store tyske medier har ikke egne korrespondenter i Norden, og generelt ved tyskerne efter min mening stadig for lidt om de nordiske lande og deres befolkninger. Mange mener, de bare er ligesom os. Og selvfølgelig ligner vi hinanden, men der er også kulturelle forskelle, som kan føre til misforståelser, hvis ikke vi er opmærksomme på dem.”   

Hvordan ser du fremtiden for det nordisk-tyske samarbejde?

”Det har længe været sådan, at de nordiske lande har været et politisk forbillede for Tyskland, f.eks. i forhold til ligestilling, hvor Tyskland længe har haltet bagefter. Men på det sidste er de nordiske lande også begyndt at se mod Tyskland, der specielt er langt fremme på områder som erhvervslivets konkurrenceevne og den industrielle udvikling og digitalisering, hvor de tyske industrivirksomheder faktisk er langt fremme. Jeg tror, man i fremtiden vil tilnærme sig hinanden endnu mere og lære af hinandens styrker. Og jeg tror, at de nordiske landes og Tysklands fælles interesser på sigt også vil føre til flere fælles positioneringer i de internationale fora som EU, Østersørådet og FN. Her håber jeg, at regeringerne også tør afgive national suverænitet og finde internationale løsninger for fælles udfordringer, som f.eks. på flygtninge- og klimaområdet.”

Interviewet med Tobias Etzold er oversat fra tysk.