Når vi i Danmark har formuleret en såkaldt ”Tysklandsstrategi” kan jeg ikke lade være med at tænke på, at den burde være bredere. Økonomi og samhandel er vigtigt, men hvorfor ikke tænke økonomi, politik, kultur, sprog og uddannelse sammen? Vore relationer til den store nabo mod syd bæres af mennesker. Hen over grænsen og på tværs af de normalt afgrænsede indsatsområder.

Her på falderebet – jeg er i skrivende stund lige blevet minister – vil jeg runde af med en personlig historie om, hvordan det skrøbeligste, tyske porcelæn kan overleve de værste mareridt. Og om, hvordan det endte i Danmark.

Under krigen blev min mands Opa, der boede i Hamborg, erklæret ”uundværlig” og blev derfor ikke sendt i krig. Han havde en ledende stilling i et cigaretfirma og i 1943 var han på forretningsrejse i byen Meissen. Da han om aftenen sad på et værtshus og spiste, blev han opsøgt af en mand. Manden gav ham et vanvittigt tilbud: Hvis du giver mig en stang cigaretter – der var voldsom mangel herpå – vil jeg sørge for, at du får tilsendt Meissen-porcelæn til 12 personer, inkl. fade og skåle.

Vores Opa tænkte, at manden var gal, men åbenbart meget cigaret-trængende, så han gav ham cigaretterne og en seddel med sin adresse. Og glemte så alt om den historie.

Men så skete der noget uventet, 10 år efter. Krigen var slut og genopbygningen af Europa i fuld gang. Pludselig ankom en kæmpe trækiste fyldt med det yndigste Meissen-porcelæn til Opas adresse i Hamborg. Det viste sig, at den ad omveje var landet på et loft i Berlin på sin vej til Opa. Hele kvarteret i Berlin var blevet sønderbombet – borset lige fra det hus, hvor porcelænet stod. Alle havde glemt kassen, indtil den var blevet fundet af en ærlig sjæl 10 år senere. Og han sørgede så for, at kassen blev sendt videre til Hamborg.

I dag står det smukke, tyske porcelæn i mit hjem i Horsens. Min mand og jeg fik det til vores sølvbryllup og hver gang jeg ser det, tænker jeg på, at selv det skrøbeligste porcelæn kan overleve massivt bombardement. Og at der findes ærlige mennesker overalt i denne verden. Dansk historie og dansk kultur er på godt og ondt påvirket fra mange steder i verden, ikke mindst Tyskland. Det handler om storpolitik og økonomi. Og om kultur.

Mindretallene på begge sider af grænsen spiller en stor rolle som brobyggere og kulturelle dobbelt-gængere. De skal være en del af flertalssamfundene, men ikke gå i et med tapetet. For så mister vi noget uendeligt værdifuldt. Mindretallene er skrøbelige. Men som I kan se ovenfor, kan selv det skrøbeligste porcelæn klare de stærkeste storme.

Som minister må jeg træde tilbage fra min post som formand som Grænseforeningen. Det har været en uendeligt stor glæde at være en del af foreningen og møde så mange dejlige mennesker både syd og nord for grænsen. Og een ting står klart – min interesse for grænselandet og mindretallene vil være usvækket. TAK for godt samarbejde!

Mette Bock var formand i Grænseforeningen fra 2014-2016.