Den 10. februar 2020 kan hele Danmark fejre, at sønderjyderne for 100 år siden stemte sig tilbage til Danmark efter i 56 år at have levet under et preussisk herredømme. Den 10. februar 1920 blev det ‘tyske’ Nordslesvig til danske Sønderjylland, hvilket uden sammenligning er den største begivenhed i nyere dansk historie!

For sønderjyderne er Afstemningsdagen den 10. februar 1920 stadig en stor dag, selv om det nu typisk er tredje generation efter ‘krigens ofre’, der samles for at fejre begivenheden. Afstemningsdagen er blevet fejret hvert år siden 1920 med taler og det sønderjyske kaffebord. Og nu er der virkeligt lagt op til den helt store fest, når 100-årsdagen for afstemningen skal fejres den 10. februar 2020.

I denne forbindelse må det ikke glemmes, hvad og hvem der førte til denne for sønderjyderne og for resten af Danmark helt afgørende afstemning. Og her står sønderjyderne selv og deres førstemand H.P. Hanssen i centrum:

• Med 4.000 underskrifter fik sønderjyderne den franske kejser Napoleon den Tredje til at udvirke, at der blev indsat en § 5 om en folkeafstemning i Nordslesvig i Pragfreden af 1866 mellem Preussen og Østrig. Selv om det tyske kejserrige sløjfede aftalen i 1878, gav § 5 fortsat sønderjyderne et håb om genforening med Danmark. 
• Med en utrolig vilje, kampgejst og opfindsomhed – bl.a. det sønderjyske kaffebord – holdt de dansksindede sønderjyder modet oppe, da det så allersortest ud i den såkaldte ‘Køller-periode’ fra 1898-1903.
• Med loyalitet over for H.P. Hanssens politiske budskab: “Gør din pligt – og kræv din ret” undlod de dansksindede i den kejserrigets hær at desertere over grænsen til Danmark, da Første Verdenskrig brød ud i 1914.
• Med sin karismatiske tale den 23. oktober 1918 i den tyske rigsdag banede H.P. Hanssen vejen for, at kravet om en afstemning om Nordslesvigs tilhørsforhold kom med i de kommende fredsforhandlinger.
• Kravet om en folkeafstemning blev konkretiseret den 17. november 1918 i den resolution, som ‘Vælgerforeningen for hele Nordslesvig’ vedtog på Folkehjem i Aabenraa. Med den danske regerings mellemkomst kom indholdet heraf til at indgå i Versaillestraktatens såkaldte slesvigske bestemmelser om de to folkeafstemninger.
• Med 75 procent af de afgivne stemmer stemte sønderjyderne sig tilbage til Danmark den 10. februar 1920.

Derfor kan vi alle på 100-årsdagen for afstemningen takke sønderjyderne for Sønderjylland.

Hjem fra krigen - hjem til Danmark 

Min bedstefar, bagermester Peter Marius Petersen fra Bevtoft, var ‘tysk soldat’ i alle krigens fire år. Først på Vestfronten og dernæst på Østfronten, hvor han stod med sit regiment ved Sortehavet, da Centralmagterne indgik en fredsaftale, den såkaldte Brest-Litovsk Fred, med det bolsjevikiske styre den 3. marts 1918.

Fra Sortehavet måtte min bedstefar bogstaveligt talt arbejde sig hjem gennem det krigshærgede Europa. Efterfølgende havde han den store og uforglemmelige oplevelse at være med til at stemme Sønderjylland tilbage til Danmark den 10. februar 1920.

Min bedstefar var i sommeren 1919 med til at headhunte en ung skolelærer, Peter Johannes Petersen, fra Assendrup skole nord for Vejle til min mors fødeby Bevtoft, der i årtier – som de fleste byer og sogne i Sønderjylland – kun havde haft tysksindede skolelærere. I bøgerne i den tyske skole var Danmark kun omtalt med to korte sætninger: “Danmark er et lille land mod nord. Hovedstaden hedder København.”

P. J. Petersen skulle virke som både skolelærer og kulturel fører. Og det gjorde han godt: Forinden afstemningen nåede lærer Petersen at organisere et omfattende kulturelt foreningsarbejde. Og på afstemningsdagen den 10. februar 1920 stemte 97 procent dansk – ikke alene i Bevtoft, men også i nabosognene Tirslund og Agerskov.

Sådan fejrede Bevtoft afstemningsdagen for 100 år siden

Afstemningsdagen den 10. februar 1920 blev en uforglemmelig dag. Ja, helt givet den største dag i Bevtofts og Sønderjyllands historie. Efter et tysk herredømme siden den ulykkelige krig i 1864 havde sønderjyderne endelig ved egen kraft fået mulighed for at stemme sig tilbage til Danmark.

Lærer P. J. Petersen har i Almanak 1946 for Nordslesvig beskrevet den euforiske stemning, der var i Bevtoft på afstemningsdagen den 10. februar 1920:

• Mange meter granguirlander var blev bundet af flittige kvindehænder og slynget om stænger eller hængt tværs over gaden. På skilte var der malet grev Schacks bevingede ord: “Vi vil hjem.”
• Et meget vigtigt arbejde bestod i at skaffe midler til sammenkomsten om aftenen i Forsamlingshuset.  Ud over 2.552 mark, blev der indsamlet 525 æg og 56 pund smør til festen.
• Den, der fik mest travlt, var min bedstefar, bagermester Peter M. Petersen, som skulle forædle æg, smør og mel til fint bagværk, hvilket fuldt ud lykkedes for ham. Ikke mindre end 65 store kringler, 111 ‘Torter’ og en hel del andet bagværk kom ud af hans anstrengelser. Og intet blev levnet.
• Afstemningen skulle finde sted ved skolen, hvor Dannebrog blev hejst og flagsangen afsunget af børnene, som også var ude og synge for de ældre, der var for svagelige til at komme til festen om aftenen.
• Med 400 deltagere blev festen i det flot pyntede forsamlingshus den største fest nogensinde i Bevtoft. Festen blev med lærer Petersens ord: “Et brus af lovsang, et væld af taler, der alle som understrøm nynnede med på Bjørnsons ord: Alt, hvad Fædrene har kæmpet,/ Mødrene har grædt,/ har den Herre stille lempet,/så vi vandt vor Ret” (Bjørnstjerne Bjørnson, norsk forfatter, forfatter til Norges nationalsang “Ja, vi elsker dette landet” (1859). De citerede linjer blev også anvendt af H.P. Hanssen, som afslutning på sin tale på Folkehjem 17. november 1918, red.

"De skal ikke blive glemt"

Den 10. februar 1920 stemte 75 procent i Zone 1 (det nuværende Sønderjylland) dansk. Til gengæld viste afstemningen den 14. marts i Zone 2, et tysk flertal på 80 procent – i Flensborg by 75 procent.

Men det danske mindretal i Sydslesvig blev ikke glemt: Danskerne har efterlevet statsminister Niels Neergaards berømte ord fra hans tale på Dybbøl Banke den 11. juli 1920: “De skal ikke blive glemt”.  Og heri har Grænseforeningen haft – og har stadig – sin store andel.    

Henrik Pontoppidan skrev mod slutningen af 1918, da Genforeningen syntes inden for rækkevidde, sit berømte digt: Det lyder som et Eventyr. Især første vers blev kendt og elsket, da Kong Christian den Tidende spontant ved sit berømte ridt over grænsen den 10. juli 1920 tog en lille pige op til sig på den hvide hest: “Det lyder som et Eventyr, / et Sagn fra gamle dage:/ en røvet Datter, dybt begrædt,/ er kommet frelst tilbage”. 

Eventyret gik i opfyldelse – Sønderjylland kom tilbage til Danmark. De dansksindede i Sydslesvig blev ikke glemt. Og den 10. februar 2020 vil der blive festet over hele landet for at markere 100-årsdagen for: Afstemningen, der forenede Danmark.