Gå til leksikonoversigt

Ejderstenen

Begreber
Ejderstenen befinder sig i dag på Krigsmuseet i København.

Ejderstenen befinder sig i dag på Krigsmuseet i København.

Foto: Karsten Skjold Petersen.

Tavle opsat over den sydlige port i Rendsborg i ca. 1670 som udtryk for Christian 5.s vilje til at fastholde hertugdømmet Slesvig som en del af det danske rige. Stenen bærer indskriften:

EIDORA ROMANI TERMINUS IMPERII
(Ejderen - Det Romerske Riges grænse)

Stenen var en usædvanlig understregning af grænsen mellem Slesvig og Holsten. Antagelig har Ejderstenen skullet markere, at Slesvig var et gammelt dansk len, selv om den gottorpske hertug på dette tidspunkt hævdede sin suverænitet. I 1806 blev stenen taget ned, samtidig med at Holsten blev indlemmet i den danske stat.

Ejderstenen blev herefter sendt til København og kan i dag ses på Krigsmuseet (det tidligere Tøjhusmuseet).

Litteratur:

Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.