Det har lige været ferietid, og den holdt vi i familiens sommerhus i Søndervig. Huset, der er bygget af min kones oldemor og næsten 100 år gammelt, har lige siden været i familiens eje. Hele området blev afspærret under dele af besættelsen, og sommerhuset blev derfor beboet af besættelsesmagtens soldater, hvilket der den dag i dag er enkelte vidnesbyrd om, bl.a. en stol med hagekors stemplet i bunden. Den stol står stadig på loftet, og vi viser den gerne frem for interesserede.

Når man en sommerdag i ferietiden går op på den nærliggende klittop, ser man et hav af dannebrogsflag ud over hele området her ved det nordvestlige hjørne af Ringkøbing Fjord. På gode dage kan man tælle op mod 100 flag. (En tankevækkende modsætning til andre feriehusområder, bl.a. ved Hornbæk i Nordsjælland, hvor grundejerforeningen forbyder sommerhusejerne at have flagstang, fordi det kan give området et skær af kolonihaver.)

Så det er noget af det første, jeg i min ferie gør om morgenen: Hejser flaget. På vej tilbage fra flagstangen til morgenbordet skeler jeg lidt til mine tyske naboer, som har lejet de omkringliggende sommerhuse i denne uge og med stor forundring kigger på alle disse flag, vi danskere åbenbart har så travlt med at hejse. Jeg tænker ved mig selv, at jeg jo hejser flaget, fordi det er ferie, solen skinner og jeg er glad. Men hånden på hjertet – vil jeg ikke også gerne sende en hilsen til mine tyske naboer og minde om, hvor de er, og at sådan gør vi her? Jo, helt bestemt! Og er der også en lille sammenhæng til stolen med hagekorset i bunden? Den står på loftet, men jeg hejser flaget!

Flensborg Avis har indgået i ferielæsningen. Her har jeg kunnet læse, at kun 74 unge har valgt at læse tysk på en videregående uddannelse i Aarhus, København, Aalborg eller Odense til næste år. Det skyldes i høj grad de unges store interesse for angelsaksiske sprog, men de unges fravalg af tysk tvinger også til overvejelsen af, om der er endnu en sammenhæng mellem stolen i sommerhuset, flagningen og de unges manglende interesse for tysk sprog? En sammenhæng, som er mere vidtrækkende og betydningsfuld for vores samfund og for Danmark – nemlig den sammenhæng, at der under den aktuelle politisk-økonomiske virkelighed er dybe kulturelle lag, som har langt større indflydelse på vores valg, end vi forestiller os. Og at vi derfor nogle gange træffer dårlige for ikke at sige dumme valg.

Sådan tror jeg det er. Men jeg smider ikke stolen ud. Og jeg holder ikke op med at flage. Jeg vil gøre mit til, at vi bliver bevidste om de dybereliggende lag og deres indflydelse, så vi ikke lader vores valg styre af en for længst overstået fortælling.

Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen