Friservolden
Forsvarsværk anlagt i 1944, der strakte sig fra Emsland ved den tysk-hollandske grænse mod nord til Danmark. I tilknytning hertil opførtes seks spærrestillinger, hvoraf de tre, Brunhilde-, Gudrun- og Krimhildestillingen, gik på tværs af Danmark. Baggrunden for Friservolden var Hitlers frygt for en allieret landgang ved den tyske nordsøkyst. Spærrestillingerne skulle beskytte mod en invasion nordfra. Gravearbejdet i Sønderjylland blev udført delvis ved hjælp af frivilling arbejdskraft fra det tyske mindretal.
Syd for grænsen blev der etableret flere arbejdslejre med tilknytning til Neuengamme, hvor fanger blev tvangsudskrevet til gravearbejde på Friservolden, bl.a. fra kz-lejren i Schwesing-Husum og i Ladelund.