Befæstningsanlæg, Tyske
I Sønderjylland findes tyske befæstningsanlæg fra tre perioder: I 1867 blev Festung Sonderburg-Düppel anlagt. I 1916-17 blev Sikringsstilling Nord opført fra Genner Bugt til Skærbæk. Og endelig blev der i 1944-45 anlagt en række befæstningsanlæg tværs over Sønderjylland. I slutningen af august 1944 gav Hitler endvidere ordre til en forstærkning af det militære forsvar af Nordtyskland.
Resultatet var opførelsen af den såkaldte Friservold samt en række tilknyttede spærrestillinger, hvoraf tre, nemlig Brunhilde-, Gudrun- og Krimhilde-stillingerne gik tværs over det sydlige Jylland, mens en fjerde, Grænsestillingen, nogenlunde fulgte den dansk-tyske grænse. Friservolden, som begyndte i Emsland ved den tysk-hollandske grænse, skulle beskytte den øst- og nordfrisiske kyst mod en allieret invasion vestfra, mens spærrestillingerne skulle beskytte Det tredje Rige mod en invasion nordfra, hvis de allierede f.eks. gjorde landgang i Esbjergområdet og herfra stødte mod syd ind i Tyskland.
Til opbygning af hele dette forsvarssystem blev såvel civilbefolkning som kz-fanger sat ind. Således blev der mobiliseret omkring 4.000 personer fra det tyske mindretal til at grave spærrestillinger tværs over Sønderjylland. Stillingerne syd for grænsen blev derimod fortrinsvis gravet af kz-fanger fra en række udekommandoer under kz-lejren Neuengamme, bl.a. Ladelundlejren umiddelbart syd for grænsen og Schwesinglejren ved Husum. I sidstnævnte lejr var der også danske fanger. Fanger fra Frøslevlejren medvirkede i begyndelsen af november 1944 kortvarigt ved arbejdet med opførelsen af Grænsestillingen.
Da det militære trusselsbillede ændrede sig i takt med den vestallierede fremrykning mod nord, ”vendte” den tyske værnemagt spærrestillingerne mod slutningen af krigen. På den baggrund skulle den tyske militære øverstbefalende i Danmark, generaloberst Lindemann, under et møde med storadmiral Dönitz den 3. maj 1945 i Mürwik have udtalt: ”Kom De kun til Nordslesvig, Hr. Storadmiral, så lukker vi flaskehalsen til og udkæmper krigens sidste anstændige slag her”. Der kan have været en god portion retorik i udtalelsen; under alle omstændigheder kan det fastslås, at forsvarssystemet i sin helhed aldrig fik nogen militær betydning. Derimod var det forbundet med uhyre menneskelige anstrengelser, lidelser og tab at opføre det.
Af Henrik Skov Kristensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland