Egernsundmalerne

En af de ti vigtigste kunstnerkolonier i Tyskland opstod i Egernsund på nordsiden af Flensborg Fjord fra omkring 1880. Efter friluftsmaleriets indtog blev der i sidste halvdel af 1800-tallet grundlagt kunstnerkolonier en række steder i Europa, og de mest kendte er den franske gruppe i Barbizon, Skagensmalerne i Danmark og kunstnerkolonien Worpswede i Tyskland. Også ved Flensborg Fjord blev der dannet en kunstnerkoloni, hvor tilrejsende malere mødtes med lokale hver sommer fra 1882.

Kolonien er langt mere kendt i Tyskland end i Danmark, hvor den også kaldes "Den glemte kunstnerkoloni". 

En del af de ca. 40 kunstnere tilknyttet kunstnerkolonien havde tilknytning til Slesvig-Holsten og var uddannet på akademierne i München som Heinrich Rasch (1840-1913) eller Berlin som Johann Knutz (1856-1904), Jacob Nöbbe (1850-1919) og Heinrich Petersen-Angeln (1850-1906). Gennem Fritz Stoltenberg (1855-1921) fra Kiel blev der knyttet en vis kontakt til Skagensmalerne. I den første generation af Egernsundmalerne var Wilhelm Dreesen (1840-1926) fra Flensborg en af de drivende kræfter. Han var en af de første i Tyskland, der beskæftigede sig med kunstfotografi. De mest yndede motiver var de talrige teglværker med tørrelader med lysende røde tage, fiskernes dagligliv samt skibstrafikken på fjorden.

Fra omkring år 1900 var Schumanns Kro i Egernsund både mødested og indkvarteringssted for kunstnerne. Lokale kunstnere havde boliger i nærheden, Wilhelm Dreesen havde et sommerhus i Sandager, mens Anton Nissen (1866-1934) byggede sig et solidt hus med atelier ved Alnor. Den betydeligste blandt Egernsundmalerne var Walter Leistikow (1865-1908) fra Berlin, der var med til at grundlægge den tyske kunstnergruppe Berliner Secession. Kunstnerkolonien i Egernsund havde sin blomstringstid med den anden generation, der især blev præget af maleren Otto Heinrich Engel (1866-1949), der kom til Egernsund fra München i årene 1892-1910.

Efterhånden kom der også kvindelige malere. Den jødiske maler Emmy Gotzmann-Conrad (1881-1942), hvis værker var præget af van Gogh og de franske pointillister, overgik sine mandlige kolleger. Mens danske malere som J.U. Bredsdorff, Hans Smidth og Agnes Slott-Møller holdt afstand til de tyske kolleger, færdedes Louis Jensen (1858-1908) fra København ubesværet i kredsen af Egernsundmalerne indtil sin død i 1908. Det lykkedes aldrig Egernsundmalerne at afholde fælles udstillinger, og fra omkring 1910 søgte mange til andre lokaliteter. Med grænsedragningen tværs gennem Flensborg Fjord i 1920 ophørte kunstnerkolonien, og samtidig var friluftsmaleriet stærkt på retur.

Af Ulrich Schulte-Wülwer i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Ulrich Schulte-Wülwer: Künstlerkolonie Ekernsund am Nordufer der Flensburger Förde. 2000.