Gå til leksikonoversigt

Krigsfangelejre for sønderjyder i allieret fangenskab

Steder

Under 1. Verdenskrig blev der oprettet en lang række krigsfangelejre, men tre af disse fik særlige afdelinger for de dansksindede sønderjyske krigsdeltagere. Det var Aurillac i Frankrig, Feltham i England, og den lille Jurjef-Polskij i Rusland. Over 10 % af alle de 60 millioner mobiliserede soldater kom i krigsfangelejre, hvor de skulle behandles humant i henhold til de i 1907 udvidede bestemmelser i Haager Landkrigsordningen af 1899. 1. Verdenskrig er således den første større krig, hvor krigsfanger var underlagt internationalt gældende konventioner, som dog langt fra altid blev fulgt i praksis. Men for de danske sønderjyder blev de stort set fulgt.

Aurillac blev oprettet allerede i foråret 1915 på initiativ af professor Paul Verrier, som under krigen gjorde tjeneste i det franske udenrigsministerium. Verrier var fra Normandiet og til daglig professor i de nordiske sprog ved Sorbonne Universitetet i Paris. Han var derfor klar over, at mange af de tyske soldater var dansksindede, som ikke sympatiserede med den tyske sag. Aurillac-lejren blev indrettet i en afdeling af en tidligere katolsk kostskole i Auvergnes højland i det centrale Frankrig. På våbenstilstandsdagen i 1918 var der over 500 dansksindede fanger i lejren.

Feltham-lejren i den sydvestlige del af London blev oprettet i april 1916 på initiativ af gymnastikdirektør N.H. Rasmussen i samarbejde med den danske sømandspræst i Newcastle L.A. Troensegaard-Hansen.

Jurjef-Polskij-lejren i Rusland var den mindste af de tre. Den blev også oprettet på initiativ af N.H. Rasmussen med støtte fra den russiske enkezarina Maria Fjodorovna, der var født dansk prinsesse under navnet Dagmar. En af de kendteste i den russiske lejr var den senere leder af de danske nazister, Frits Clausen. De danske krigsfanger blev meget hurtigere sat på fri fod end deres tyske medfanger. Allerede den 1. april 1919 kom de første dansksindede sønderjyske krigsfanger til København med skibet Sct. Thomas under ledelse af Verrier.

Af Jørgen Buch i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: René Rasmussen: Sønderjyder i allieret krigsfangenskab, i: Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen (red.): Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918. 2006. 

Krigsfangelejre

Krigsfanger i Feltham-lejren, England. De syv forreste er fra Haderslev. På sengegavlen står der "7 glade sønderjyder". Foto fra 1914-18.

Historisk Arkiv for Haderslev kommune.

Krigsfangelejre

Fire sønderjyske krigsfanger i Rusland med hjemsted i hhv. Haderslev og Aabenraa. Under krigen fra de fanger i skovlejren i Sarapol. Foto fra 1918.

Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området. Foto: Cabinet Portrait.

Krigsfangelejre

"St. Thomas" lægger til ved Nordre Toldbod, København, med sønderjyder fra Aurillac-lejren om bord, 1919.

Det Kgl. Bibliotek.