Gå til leksikonoversigt

Nationale symboler, Tyske

Begreber

Efter folkeafstemningen i 1920 holdt det tyske mindretal fast ved datidens preussiske nationalsymbolik. Knivsbjergtårnet, der fra 1919 var uden Bismarck-statuen, vedblev at være et identitetsskabende symbol frem til 1945 og blev ofte anvendt i mindretallets publikationer. Jævnsides hermed blev slesvig-holstenske symboler anvendt, især de blå-hvid-røde farver fra den fane, der i 1840’erne blev skabt til den slesvigholstenske bevægelse.

Efter 2. Verdenskrig er både det tyske og det slesvig-holstenske flag blevet brugt ved særlige lejligheder, som Knivsbjergfesten og Deutscher Tag, og de anvendes sammen med Dannebrog i henhold til den danske flagforordning. Motivet på Deutsche Jugendverbands særlige flag er inspireret af det slesvigske våben: På blå bund ses to højrevendte gule løver (eller leoparder), der går over en stiliseret historisk bro. Dette motiv er også fastsat som logo for Bund Deutscher Nordschleswiger. Der findes ikke andre centrale symboler for det tyske mindretal end de her nævnte samt farvekombinationen blå-gul, der bl.a. indgår i Slesvigsk Partis logo.

Af Frank Lubowitz  i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Bismarcktårnet på Knivsbjerg fotograferet begyndelsen af 1900-tallet. På tårnet stod følgende indskrift: "Wir Deutsche fürchten Gott, sonst nichts auf der Welt".

Bismarcktårnet på Knivsbjerg fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet.

Nationalmuseet.