Nødpenge/Notgeld

Papirpenge på små beløb. I krigs- og krisetider udstedes ofte mønter med ringere metalværdi; det fører til hamstring af lødige mønter og en deraf følgende mangel på skillemønt, der afhjælpes med trykning af nødpenge. Det skete under Napoleonskrigene. Et cirkulære af 1. december 1812 gav købstæderne tilladelse til at trykke stemplede og nummererede sedler på 5 og 10 Schilling. Disse nødpenge blev hurtigt overflødige, og ved en forordning af 13. oktober 1813 genindførtes sølvmønt i Hertugdømmerne.

Også under og lige efter 1. Verdenskrig blev der udgivet nødpenge. I de første krigsår var guld- og sølvmønter blevet inddraget, og efterhånden blev manglen på skillemønt katastrofal. De kommunale forvaltninger fik derfor tilladelse til udsendelsen af nødpenge, men der skulle være dækning i kommunekassen for det beløb, der blev udstedt sedler for. Mange kommuner så dog stort på dette krav og bestræbte sig på at lave smukke sedler til samlere, for der var høj fortjeneste på at udstede pengebeviser, der endte som samlerobjekter. I nogle kommuner blev der lavet topografiske eller historiske serier. I afstemningsområdet var kampen mellem dansk og tysk det gennemgående motiv. I Nordslesvig havde nødpenge ofte en dansk og en tysk side eller en dansk og en neutral side, mens der i Mellemslesvig ikke var sedler med prodansk side; her var motiverne protyske eller neutrale.

Den 20. maj 1920 blev dansk mønt indført, og hermed forsvandt nødpengene. 

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Hans-Joachim und Jutta Kürtz: Für Gold und Silber nimm den Schein. Aus einem Kapitel norddeutscher Geldgeschichte. Lübeck 1981. Karl Lund og Claus Nielsen: Fortegnelse over Nødpengesedler udgivet i Nordslesvig under og umiddelbart efter Første Verdenskrig, 1966.