Husmandskolonier

Selvstændig, geografisk afgrænset bebyggelse af mindre jordbrug udstykket fra private gårde, godser eller offentlig jord, udlagt i kolonier fra tre brug og opefter. Ved udskiftningen i 1700-tallet opstod flere husmandskolonier, generelt oprettet på de dårligste jorder og uopdyrkede arealer i ejerlavets udkant. Med udgangspunkt i de danske statshusmandslove af 1899 og 1919 blev der i Sønderjylland fra 1922 udstykket statshusmandskolonier efter selvejeprincippet, bl.a. Stokkehoved ved Haderslev. I de næste år udstykkede Statens Jordlovsudvalg et betydeligt antal husmandskolonier, såkaldte jordrentebrug, fra opkøbt jord i offentlig eje, samt 36 tidligere tyske domænegårde. Frem til 1970 blev der oprettet ca. 3.000 husmandsbrug omfattende ca. 50.000 ha inkl. tillægsparceller.

I husmandskolonierne ligger ejendommene på 5-8 ha ofte parvis over for hinanden langs vejen eller på række. Karakteristisk er også koloniernes vinkel- eller T-formede bygninger i Bedre Byggeskik-stil iblandet lokal arkitektur. Enkelte kolonier kom til at fremstå som ”den færdigsyede landsby” Bjerndrup (1930-38), der foruden husmandsbrugene fik skole, købmand, håndværkerbolig, sportsplads mv. I Skovbølling ved Haderslev er i 2004 fredet et husmandsbrug fra 1934, der står stort set uændret fra opførelsen.

Af Gunnar Solvang i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Carsten Porskrog Rasmussen: Husmandsbrug, i: Sønderjyllands Kulturmiljøer, 3:2001. Gunnar Solvang: De nye husmandskolonier – eller husmændenes landboreformer i det 20. århundrede. 1988. Gunnar Solvang: Husmandsliv under afvikling, i: Fra Als og Sundeved. 1999.