Foredrag om grænselandet
Lad din klasse blive klogere på grænselandets spændende historie og kultur gennem et foredrag på din skole.
Grænselandet er flerkulturelt og har været det altid. Udviklingen er gået fra konflikt til fredelig sameksistens. Hvorfor og hvordan? Og hvad kan vi lære af den udvikling?
For mere information og booking af foredrag kontakt Gunvor Vestergaard (gv@graenseforeningen.dk / +45 30 26 51 29)
Grænseforeningen, 2024.
Barn og ung i et grænseland
Grænseforeningen har i samarbejde med Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig udarbejdet et formidlingstilbud om det dansk-tyske grænselands historie fortalt ud fra et børneperspektiv.
Tilbuddet henvender sig til grundskolens mellemtrin og udskoling. Det overordnede emne kan behandles fra mange forskellige vinkler, og vil passende kunne inddrages i fagene historie, tysk, samfundsfag og dansk.
Nogle af de spørgsmål som eleverne skal arbejde med, vil blandt
andet være:
- Hvordan opstår og udvikler det dansk-tyske grænseland sig?
- Hvorfor har man nationale mindretal i grænselandet?
- Hvordan har det været at vokse op som barn i forskellige tidsperioder i grænselandet?
- Hvordan ser grænselandet ud i dag?
Læs mere om tilbuddet i vores folder (åbner som PDF)
Lyder "Barn og ung i et grænseland" som noget for dig og dine elever, så kontakt Gunvor Vestergaard (gv@graenseforeningen.dk / +45 30 26 51 29) eller Rejhan Bosnjak (reb@dcbib.dk / +49 461 18697192).