Danmarks Statistik sætter tal på Genforeningen

I genforeningsåret 1920 boede væsentligt flere danskere på landet end i dag. De fleste levede ikke længere end til midt i 50’erne, og så var det meget almindeligt at bo mere end fem personer i samme husstand, hvilket er en sjældenhed i 2020. Det fremgår af Danmarks Statistik nye temaside ’Genforeningen i tal’, der sætter fokus på udviklingen i Danmark og grænselandet siden Genforeningen i 1920.

Den nye temaside er lavet for at sætte både nutiden og den historiske begivenhed Genforeningen i perspektiv. Siden kan være med til at give en indsigt i ligheder og forskelle på tværs af regioner, grænser og tid. Faktabaseret viden fra officiel statistik er med til at understøtte det danske demokrati i en tid med utroligt mange tal af svingende kvalitet, forklarer sideansvarlig og kommunikationskonsulent i Danmarks Statistik Marianne Kjær Mackie.

”Det er en del af vores selvforståelse og forpligtelse, at vi skal understøtte samfundsdebatten og levere viden til både almindelige borgere samt politikere og andre meningsdannere. 100-året for Genforeningen er en vigtig begivenhed, som vi gerne vil være med til at fejre. Vi er ikke historikere og skal ikke fortælle, hvordan det var dengang, men vi har adgang til en masse tal, der gør det muligt at se og forholde sig til historien”, siger hun.

Det er første gang, at Danmarks Statistik udgiver en samlet temaside, hvor man som bruger kan klikke sig rundt og blive klogere på udviklingen i alt fra bl.a. kvinders fertilitet, gennemsnitshøjden på værnepligtige, danskernes alkoholindtag og priserne på ingredienserne til den sønderjyske kage ’Gode råd’.

”I Danmarks Statistik har vi en masse viden, men det er ikke altid, at folk kan finde det, de søger. Vi har derfor forsøgt at samle så meget relevant information som muligt inden for temaet og sat det op på en måde, så man kan lege sig gennem siden, f.eks. ved at man selv kan gætte grafernes udvikling. Og så vil vi gerne vise, at dét, vi laver, handler om mennesker og samfund og ikke kun om abstrakte tal”, siger Marianne Kjær Mackie, der tilføjer, at en af udgivelsens begrænsninger er, at Sønderjylland ikke er en geografisk region, der normalt bruges i statistikken, der opgøres på Sydjylland eller Syddanmark. Derfor giver det ekstra udfordringer at sammenligne med resten af Danmark og naboregionen syd for grænsen, Slesvig-Holsten.

I udgivelsen er det bl.a. muligt at dykke ned i grænselandets forskelle og sammenligne sydjyske og slesvig-holstenske tendenser, f.eks. i forhold til populære pige- og drengenavne. Her er pigenavnet ’Emma’ populært både nord og syd for grænsen, mens der på drengesiden er stor forskel. Navnene ’William’, ’Malthe’ og ’Lucas’ er de mest udbredte i Sydjylland, mens ’Ben’, ’Finn’ og ’Henry’ er topscorerne i Slesvig-Holsten.

”Det er lidt en overraskende forskel. Generelt er der stor lighed mellem de mest populære slesvig-holstenske, tyske og danske pigenavne, men på drengesiden er særligt de slesvig-holstenske meget langt fra den danske top-50”, siger Marianne Kjær Mackie.

Du kan selv klikke dig rundt i Genforeningens tal her.