Tilbage til nyhedsliste

Tysk mindretal undskylder sin rolle i nazitiden

16. juni 2021

Det tyske mindretals formand, Hinrich Jürgensen, undskyldte mindretallets rolle under nazitiden, da han søndag holdt tale for dronning Margrethe og den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier ved mindretallets museum, Deutsches Museum für Nordschleswig, i anledning af 100-året for Genforeningen

Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), undskyldte for det tyske mindretallets nazistiske fortid, da han holdt tale søndag ved mindretallets museum, Deutsches Museum für Nordschleswig, i Sønderborg i anledning af markeringen af 100-året for Genforeningen. Det skete under overværelse af dronning Margrethe og den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier.

Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), undskyldte for det tyske mindretallets nazistiske fortid, da han holdt tale søndag ved mindretallets museum, Deutsches Museum für Nordschleswig, i Sønderborg i anledning af markeringen af 100-året for Genforeningen. Det skete under overværelse af dronning Margrethe og den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, hvis hustru, Elke Büdenbender, ses til venstre.

Foto: Keld Navntoft

Da Danmark blev besat af Nazityskland den 9. april 1940, skete der en nazificering af det tyske mindretal i Sønderjylland. Mindretallet, der var opstået efter Genforeningen og fastlæggelsen af den nye dansk-tyske grænse i 1920, ønskede grænsen flyttet mod syd, og mindretallet spillede en aktiv rolle under Anden Verdenskrig.

Hinrich Jürgensen, der er formand for det tyske mindretals hovedorganisation Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), undskyldte for mindretallets nazistiske fortid, da han holdt tale søndag ved mindretallets museum, Deutsches Museum für Nordschleswig, i Sønderborg i anledning af markeringen af 100-året for Genforeningen.  Det skete under overværelse af dronning Margrethe og den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier.

”Det er en fortid, som vi ikke er stolte af og som vi undskylder for, men den hører til vores historie. Det viser vi også i vores museum. Vi har lært af fortidens fejl. Helt centralt i forhold til dette står den loyalitetserklæring, som vi afgav i november 1945. I denne erklæring bedyrer de tyske nordslesvigere deres loyalitet over for Danmark og – hvilket er særdeles vigtigt – anerkender grænsen fra 1920. Det var vores måde at sige: ’Også vi hører til Danmark’”, sagde Hinrich Jürgensen ifølge Der Nordschleswiger.

Selvom tidligere formænd for BDN i tidens løb har anerkendt det tyske mindretals medansvar under nazitiden, så er det ifølge Der Nordschleswiger første gang, at en formand for BDN har brugt ordet ’undskyld’ om mindretallets rolle i nazitiden.

”Jeg valgte ordet undskyld for at tydeliggøre noget på kort tid”, siger Hinrich Jürgensen til Der Nordschleswiger.  

Han uddyber, at talen måtte holdes kort, da tiden var knap som konsekvens af, at Dronningens besøg i Sønderjylland i anledning af genforeningsjubilæet var blevet forkortet fra fire dage til en dag som følge af coronapandemien.

Et imponerende statement

Historiker Jon Thulstrup, Syddanske Universitet, der har skrevet en doktorafhandling om erindringskulturen i det tyske mindretal og selv stammer fra mindretallet, kalder Hinrich Jürgensens tale imponerende.   

”Sætningerne er markante. Hinrich Jürgensen har med en kort tekst sagt meget og meget nyt. Det er et imponerende statement”, siger Jon Thulstrup til Der Nordschleswiger.

Han uddyber, at opfattelsen i mindretallet har ændret sig over de seneste 35-40 år. Hvor det, der skete i mindretallet under Besættelsen, tidligere blev opfattet som en pligt over for Tyskland, bliver der nu set anderledes på historien.

Læs hele Hinrich Jürgensens tale på tysk i artikel fra Der Nordschleswiger (nederst i artiklen).