Tidligere i august var jeg på besøg i Flensborg, hvor jeg deltog i den årlige sommerreception i Nordkirken, der bl.a. huser sognene Slesvig og Holsten. Den frie nordslesvigske menighed for det tyske mindretal i Danmark er også del af disse sogne. Netop det mangeårige samarbejde mellem kirkerne og mindretallene over den dansk-tyske grænse er et af de mange fine eksempler på et tæt naboskab med en lang og unik historie. En historie, der både har bevæget og berørt og i dag står stærkt i bevidstheden. 

Under overskriften “Über die Grenze – Begegnung und Nachbarschaft” talte vi om den dansk-tyske grænse og Genforeningen i 1920. Som bekendt måtte mange jubilæumsaktiviteter sidste år udsættes, men heldigvis kunne meget indhentes i år. På mange måder føles sommeren 2021 som en genstart, især på det kulturelle og sociale område. Men også på politisk niveau venter der en genstart med muligvis store forandringer i Tyskland, når vælgerne går til stemmeurnerne til forbundsdagsvalget den 26. september.  

Det tyske forbundsdagsvalg 

Efter 16 år med Angela Merkel som kansler har valget en særlig historisk og symbolsk, men også konkret betydning. Synligt for mange, men måske mærkbart for flere. Kansler Merkel takker af, og en æra er slut. Ikke bare for Tyskland, men også for Europa. Merkel har haft en stabiliserende og samlende effekt på Europa og den internationale orden, og det vil derfor få stor betydning, når hun forlader posten – også for Danmark som direkte nabo.  

Valget til Forbundsdagen er også historisk, fordi det er første gang siden 1961, at Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), partiet for det danske og frisiske mindretal, stiller op til forbundsdagsvalget. Det er ganske særegent og positivt, at mindretallene i Tyskland kan stille op og gøre deres stemme gældende, og det vil være glædeligt, hvis SSW lykkes at få en plads i forbundsdagen.  

Valget den 26. september vil i høj grad være retningsangivende for Tysklands fremtid. Som Danmarks ambassadør i Tyskland bliver jeg ofte spurgt, hvilke udfordringer den nye regering kommer til at stå overfor?  

Demografiske udfordringer 

For det første har Tyskland store demografiske udfordringer: Tendensen, at befolkningen bliver ældre, fortsætter med en faldende fødselsrate for fjerde år i træk. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder vil falde, hvilket betyder, at færre skuldre skal bære et større økonomisk ansvar. Det kan blive en belastning for tysk økonomi og samfund med stigende udgifter til især pensionskasser og plejehjem.  

Desuden vokser forskellene mellem by og land. Mens de unge i 90’erne flyttede fra øst til vest, flytter de nu fra land til større byer – og virksomhederne flytter med for at være synlige, dér hvor kunderne og potentielle medarbejdere bor. Hvis tendensen fortsætter, kræver det større politisk opmærksomhed på forbundsniveau for at finde sammenhængende og ensartede løsninger. I Danmark har vi valgt at lægge uddannelserne ud til mindre byer i landet som et modsvar på denne udvikling – det bliver spændende at se, hvordan udfordringen gribes an i Tyskland.   

Offentlig digitalisering  

En anden væsentlig udfordring bliver håndteringen af Tysklands store efterslæb på digitaliseringsområdet, særligt inden for det offentlige. Covid-19 krisen har været med til at understrege, at Tyskland her halter bagefter. Det blev endnu en gang bekræftet med EU-Kommissionens seneste Digital Economy and Society Index (DESI). Her ligger Tyskland under EU-gennemsnittet. I Danmark har der sågar været historier fremme om tyske myndigheders brug af fax til at formidle covid-19 testresultater. Enkelte steder er der nu indført nye digitale løsninger, men der findes ikke én fælles løsning, hvilket skyldes Tysklands føderale struktur. Føderalismen er dybt forankret i Tysklands historie og sikrer udstrakt grad af selvbestemmelse, men en gennemgående digitalisering af samfundet vil kræve mere central styring og en nytænkning af den nye regering.  

Den grønne omstilling  

Sidst men ikke mindst kommer klimaområdet til at spille en afgørende rolle i den næste lovgivningsperiode. De forfærdelige oversvømmelser i flere tyske delstater i juli måned har skabt endnu større opmærksomhed på klimaforandringerne og understreget behovet for flere og større forebyggende klimaindsatser. I det nordlige Tyskland, tæt på Danmark, kan vi konstatere, at Slesvig-Holsten allerede er gået i gang. Indenrigsministeren har i august præsenteret en 10-punktsplan, der skal sikre et bedre beredskab for delstaten i tilfældet af naturkatastrofer. Men én delstats beredskabsplan løser ikke de landsdækkende og globale klimaudfordringer. Hvordan den grønne omstilling kommer til at se ud i Tyskland, afhænger meget af vælgerne den 26. september. Hvor meget velstand vil den tyske befolkning bevare? Og hvor omfattende grønne reformer vil den nye regering vælge at prioritere og være i stand til at gennemføre?  

Mange danskere ser frem mod det tyske valg med stor interesse og fornyet nysgerrighed efter den politiske udvikling i Tyskland. Som nabo og allieret har tysk politik en stor og voksende betydning for Danmark og det dansk-tyske samarbejde. Til arrangementer som sommerreceptionen i Nordkirken i Flensborg bliver det tydeligt for mig, hvor meget det gode forhold mellem vores to lande betyder for hver af os i hverdagen. Vi kan være stolte af vores tætte og stærke bilaterale samarbejde. Et samarbejde, som skal fortsættes og styrkes – også efter forbundsdagsvalget.