Mindretalsrettigheder tættere på den tyske forfatning

Af Poul Struve Nielsen

Tysklands forbundsråd har vedtaget, at mindretallene skal skrives ind i forfatningen. Det er ikke nok. En forfatningsændring kræver også en vedtagelse i den tyske forbundsdag. Men det er et vigtigt skridt på vejen.

Forbundsrådet er de tyske forbundslandes fælles parlamentariske forsamling. Medlemmerne er ikke direkte folkevalgte, men udpeget af forbundslandenes parlamenter. Forbundsrådet tager del i den tyske lovgivning, og forbundsrådets samtykke er et ufravigeligt krav i forbindelse med ændringer af grundloven og af love vedrørende delstaternes økonomi og administrative beføjelser. 

Det er forbundslandene Slesvig-Holsten, Brandenburg og Sachsen, der har taget initiativ til at få Tysklands forbundsråd til at opfordre forbundsregeringen i Berlin til at inkludere de fire anerkendte nationale mindretal og etniske grupper i forfatningen.

Det hilser Minderheitenrat (Mindretalsrådet), som er sammensat af repræsentanter for de fire mindretal, velkommen. 

Rådet har længe talt for, at mindretallenes rettigheder skulle være en del af forfatningen. Det er også et af de store mål for det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), og noget, partiets medlem af Forbundsdagen, Stefan Seidler, arbejder for.

Formand for det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), Gitte Hougaard-Werner er også formand for Mindretalsrådet, og hun siger, at for Mindretalsrådet er det en klar sag. 

”Nationale mindretal er en uundværlig del af tysk historie og kultur. De fortjener særlig beskyttelse og støtte, hvilket også skal afspejles i forfatningen."

Det vil være meget svært at ændre den danske grundlov. Det er noget nemmere, når det gælder den tyske forfatning.

Forsker Martin Klatt fra ECMI, European Centre for Minority Issues, i Flensborg har tidligere fortalt Grænseforeningens magasin Grænsen, at ældre forfatninger er formuleret meget anderledes end nyere. Danmarks Riges Grundlov er ikke så omfattende. Grundloven beskriver den grundlæggende måde, demokratiet fungerer på i Danmark og er senest ændret i 1953. Det kræver en folkeafstemning at ændre grundloven.

“I Tyskland kræver en forfatningsændring to tredjedeles flertal i de to kamre, Forbundsdagen og Forbundsrådet. Det er nemmere at ændre. Der er tradition for at indskrive mål, ‘Staatsziele’, i forfatningen. Den tyske forfatning nævner for eksempel ‘Gleichheit der Lebensverhältnisse’. Den formulering bliver brugt meget også i forbindelse med udligning mellem forbundslandene”, siger Martin Klatt, som forsker i mindretal og rettigheder ved ECMI.

Men nu mangler regeringen altså at godkende forslaget, og det skal behandles i Forbundsdagen.

Her er SSW-medlem af Forbundsdagen, Stefan Seidler, klar til at sætte det på dagsordenen, og han kalder opbakningen fra Forbundsrådet et stærkt signal for beskyttelsen og fremme af vores mindretal. 

”I Forbundsdagen vil jeg nu igen tage dette forslag op og henvende mig til de demokratiske partier for at bringe initiativet videre”, siger han til Flensborg Avis.

Til Grænseforeningens magasin Grænsen har han tidligere i et interview fortalt, at han længe har arbejdet for mindretallenes optagelse i den tyske forfatning. De er i optaget i forfatningerne i forbundslandene Slesvig-Holsten og Brandenburg.

Der har været argumenteret for, at mindretalsrettigheder er forbundslandenes og ikke forbundsregeringens anliggende. Argumentet er, at der er tale om kulturpolitik.

“Mindretalsanliggender er ikke kun kulturpolitik. Det er samfundspolitik. Ja, vi er et kulturelt mindretal, og vi definerer os ud fra vores kultur. Men vi er også tyske statsborgere. Det er vigtigt for os, at vi har en fast forankring. Sintierne og romaerne blev undertrykt massivt under Anden Verdenskrig. Der er brug for anerkendelse af rettigheder. Friserne har ingen moderstat. Det er fint, at de tre mindretal er nævnt i Slesvig-Holstens forfatning”, har Stefan Seidler tidligere sagt til magasinet Grænsen.