Vinkelsliber hedder bare Flex på tysk, ikke?” spørger Andy Ditlevsen, der er lærer på værkstedet, hvor de 23 elever på linjefaget landbrug på Bråskovgård Efterskole i Hornsyld syd for Horsens tilbringer en del af tiden – når de ikke lige er i marken eller stalden eller teorilokalet. “Jo”, nikker Simon Wenzel og tilføjer, at man på tysk også kender ordet Winkelschleifer, men at det almindelige ord er Flex. 

“Det er sjovt at få lov at svejse. Det havde jeg ikke prøvet, før jeg kom her. Vi tager svejsebevis, mens vi er her”, forklarer han og nikker ind mod værkstedet, hvor en del af eleverne på landbrugslinjen er i gang med at reparere og vinterklargøre nogle af landbrugsmaskinerne. 

“Simon, kan du hjælpe med at tage pakdåserne ud af fræseren”, spørger Andy Ditlevsen, og Simon Wenzel går hen til en af sine kammerater, der er i gang med at skille fræseren ad.

“Vi mærker ikke rigtig nogen kulturforskel på Simon og de andre elever. Men det er altid dejligt, når der er forskelligheder blandt eleverne, og vi taler da lidt tysk indimellem. Det er altid godt at lære nogle udtryk inden for sit fag på flere sprog. Det giver ekstra forståelse for sammenhængene”, siger Andy Ditlevsen.

Simon Wenzel begyndte sammen med 130 andre elever på Bråskovgård Efterskole lidt syd for Horsens i august 2021. Skolen har både 9. og 10. klasse, og eleverne kan vælge sig ind på otte linjefag: gastronomi, jagt, landbrug, outdoor, heste, techlab, krealab og foto. Det var muligheden for at dyrke sin interesse for landbrug, der fik Simon Wenzel til at vælge Bråskovgård Efterskole, selv om den ligger forholdsvis langt fra den dansk-tyske grænse og byen Slesvig, hvor han er vokset op.

“Min onkel har et landbrug med malkekøer, og der har jeg hjulpet til i ferier og weekender, og jeg har altid været interesseret i landbrug. Efter 9. klasse ville jeg også gerne væk fra min gamle skole, hvor jeg havde kendt mange af mine klassekammerater helt fra børnehaven”, fortæller Simon.

USA-drømme, landbrugslinje og hverdagsdansk

I første omgang undersøgte han muligheden for at komme til USA som udvekslingsstuderende, men da det ikke flaskede sig, begyndte han at kigge nærmere på efterskoler i Danmark, bl.a. inspireret af sin storesøster, der havde gået på Kongeådalens Efterskole.

“Flere af mine kammerater ville også på efterskole, og mange af dem valgte skoler tæt på grænsen, hvor der som regel er flere elever fra Sydslesvig. Men jeg ville helst gå på en skole, hvor jeg ikke kunne danne en gruppe med andre tysktalende elever”, siger Simon, der nu stort set kun taler dansk i hverdagen.

“Mit dansk er blevet meget bedre, mens jeg har været her. I Slesvig gik jeg i en af det danske mindretals børnehaver og siden i dansk skole på A.P. Møller Skolen. Der foregik undervisningen på dansk, men vi talte tysk i frikvartererne, fordi vi alle sammen talte tysk hjemme i familierne”, fortæller Simon.

Hans tilknytning til det danske mindretal er en smule tilfældig, forklarer han. Da hans storesøster skulle begynde i børnehave, var der ikke plads i de kommunale børnehaver i Slesvig. Hans forældre hørte, at der var ledige pladser i det danske mindretals børnehave, og Simons søster og siden han selv kom derfor i dansk børnehave.

“I begyndelsen talte pædagogerne dansk til os, og vi svarede på tysk, og efterhånden begyndte vi at svare på dansk. Men tysk har hele tiden fyldt mest for mig, for når jeg var sammen med mine klassekammerater, talte vi tysk sammen, både i frikvartererne og i fritiden. I den danske håndboldklub talte vi endda også tysk, for vores træner var tysk og talte ikke dansk”, siger Simon.

Han tilføjer, at hans mor med tiden har lært sig ganske godt dansk og har fået arbejde i Danmark som konsulent på specialområdet på det tyske mindretals skoler. Hans far derimod taler ikke ret meget dansk.

“Men vi har været på sommerferie i Danmark, mest på Fyn, så jeg har nogle sommerminder derfra – mest om regn”, siger Simon med et smil.

Forstår bedre vestjysk end sydtysk

Da han begyndte på Bråskovgård, skulle han lige vænne sig til at tale dansk døgnet rundt. Men tilvænningen gik hurtigt, og efterhånden forstår han forskellige danske dialekter.

“Den store forskel på skolen i Slesvig og efterskolen er, at her taler alle dansk på deres egen måde. I Slesvig talte vi alle sammen ‘sydslesvig-dansk’”, siger han.

“Nu kan jeg faktisk bedre forstå vestjysk end sydtysk”, tilføjer han og fortæller, at han i efterårsferien var i det sydlige 

Tyskland for at besøge en del af sin fars familie.

“Kulturen og maden i Sydtyskland er meget anderledes end i Slesvig. I Slesvig spiser vi mange kartofler, ligesom vi gør her på efterskolen”, siger han og fortæller, at han og de andre elever på landbrugslinjen for nylig har høstet kartofler.

“Maden er noget af det bedste ved efterskolen. I dag fik vi skipperlabskovs. Jeg tror nok, at jeg har fået det før, men jeg kendte ikke navnet”, siger han.

“Og så er her meget hyggeligt. Det er meget familiært, fordi man er sammen både i skolen og i fritiden”, uddyber han. Ud over Simon Wenzel taler kun to andre elever på skolen flydende tysk – en dreng fra Sydslesvig, der har en dansk mor og en tysk far, og en dreng fra Haderslev, hvis far arbejder syd for grænsen.

Forskellighed og fællesskab

Forstander på Bråskovgård Efterskole, Preben Brunsgaard, supplerer: “Det er jo ikke tyske film og tysk musik, danske unge bliver mest eksponeret for, og de fleste taler ikke så godt tysk. Så det giver noget til undervisningen, når der er en tysktalende elev. Indimellem bliver Simon lidt en medlærer, selv om han ikke altid kan forklare grammatikken, for det kan man jo sjældent på sit eget sprog”, siger forstanderen.

Han tilføjer, at det er et af Bråskovgårds grundlæggende principper at forsøge at tiltrække elever med meget forskellige baggrunde. De otte linjefag sikrer, at efterskolen får mange elever, som mest har søgt skolen, fordi de er optaget af for eksempel foto, landbrug, teknologi, madlavning, heste eller jagt.

“Det betyder, at vi får elever, som i udgangspunktet har meget forskellige interesser og livssyn, og nogle vil allerhelst bare nørde med deres linjefag. Men vi arbejder meget med at skabe synergieffekt mellem de forskellige linjer. Techlab-eleverne har for eksempel lavet solceller på hønsehuset. Det er kun en fordel, at vi ind i den mangfoldighed får en elev som Simon, der har en anden sproglig og til dels også kulturel baggrund”, siger Preben Brunsgaard.

Bråskovgård Efterskole gør ikke noget særligt for at tiltrække elever fra Sydslesvig og tager ingen særlige hensyn til Simon i hverdagen.

“Vi oplever ikke, at Simon har behov for hjælp eller specielle hensyn, nok også fordi han er så stærk sprogligt. De kulturelle forskelle fylder heller ikke rigtig noget. Men jeg har ladet mig fortælle, at han slår over i tysk, når han skal skælde ud på de andre”, siger Preben Brunsgaard, og Simon bekræfter med et smil. 

Lederhosen og langsomme traktorer

Simon oplever ikke, at de andre elever gør noget særligt ud af hans tyske baggrund. Men han har fået en del spørgsmål om tysk kultur, fortæller han.

“Jeg er blevet spurgt, hvordan det føles at køre 200 kilometer i timen på Autobahn, og så må jeg jo sige, at det har jeg vist aldrig prøvet. Andre har spurgt, om unge i Tyskland drikker meget alkohol, og om der er mange nazister”, siger han.

Da skolen holdt Oktoberfest med Lederhosen og Schlagermusik, måtte Simon også bruge lidt energi på at overbevise de andre om, at han aldrig før havde været til Oktoberfest, og at han i øvrigt ikke hører schlagermusik. Han havde forberedt en playliste med de klassiske tyske rocknumre, han selv foretrækker, bl.a. Skandal im Sperrbezirk med rock’n’roll-bandet Spider Murphy Gang og nogle numre med rockbandet Torfrock.

I hverdagen på efterskolen savner Simon ikke noget fra Sydslesvig – måske bortset fra billigt slik og muligheden for at køre lidt hurtigere i traktor.

“I Danmark må man kun køre 30 km i timen i traktor; i Tyskland må man køre, så hurtigt man kan, og nogle traktorer kan køre 70-80 km i timen. Traktorerne her på skolen er mindre end dem, jeg er vant til hjemmefra. Til gengæld er de sværere at køre, fordi de ikke er så automatiserede. Jeg lærer rigtig meget her. Jeg lærer en masse om det virkelige liv”, siger han.