At den danske stat selv opførte og stod for driften af en Gestapo-fangelejr i Danmark under Anden Verdenskrig, lyder vanvittigt. Ikke desto mindre var det tilfældet, da Frøslevlejren ved den dansk-tyske grænse i 1944 blev opført af den danske stat. 

Frøslevlejren opstod på baggrund af et stigende antal deportationer af danske statsborgere til koncentrationslejre i Tyskland. For at undgå dette foreslog de danske myndigheder, at der i Danmark blev opført en fangelejr til tyskernes danske fanger. Det lykkedes at få besættelsesmagten til at indvillige i dette, hvorefter Horserødlejren med kommandantskab, tyske fængselsbetjente og fanger blev flyttet fra Horserød til Frøslev ved den dansk-tyske grænse i 1944, og i august 1944 overførtes de første fanger fra den tidligere lejr i Horserød til den nye og større lejr i Frøslev. 

Et dansk særtilfælde i Europa, ja, men også en ordning, der, ifølge Henrik Skov Kristensens nye bog ‘Gestapos fangelejre i Danmark. Horserød 1943-44. Frøslev 1944-45’, nøje afspejler den tyske besættelse af Danmark. 

Det var nu ikke alle, der i første omgang var tilfredse med overflytningen fra Sjælland til Jylland, som denne fange, der i sin illegale dagbog skrev: “Vi kørte hen mod en masse lys: Det var Frøslev interneringslejr. Ud af vognen. Atter var der pigtråd omkring os, vi fik sand i skoene, og lyng kradsede vore ben. Det var ikke det smilende Nordsjælland, snarere dansk Sibirien.”  

Det er muligt, at det kunne føles sådan, men det, som Henrik Skov Kristensens bog til fulde understreger, er, at den tyske besættelsespolitik i Danmark (1940-45) havde en særlige karakter, der kommer til udtryk, når der stilles skarpt på Gestapos fangelejre i Danmark. Gestapos fangelejre fandtes overalt i det tysk-besatte Europa, men på flere punkter adskilte de to danske lejre sig. For eksempel blev de indespærredes forplejning og visse andre forsyninger, herunder medicinalvarer, varetaget af en venligtsindet nationalforvaltning bestående af danske fængselsmedarbejdere. Og herved skiller først Horserød- og siden Frøslevlejren sig afgørende ud fra Gestapos tilsvarende lejre i Norge og ikke mindst lejrene i Tyskland.  

Var det naivitet?

Med opførelsen af Frøslevlejren skulle besættelsesmagten stoppe deportationerne af danske statsborgere til Tyskland – alligevel blev ca. 1.600 deporteret. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om det danske initiativ var et udspring af ren naivitet, eller om lejren reelt gjorde en forskel. Det mener Henrik Skov Kristensen, at den gjorde, idet de 7.000-8.000, der blev indsat i Frøslevlejren, ville være blevet deporteret til lejre i Tyskland, hvis lejren ikke havde eksisteret. Og var den ikke en ubetinget succes, så var den dog en betinget succes, konkluderer han.     

Bogen beskæftiger sig indgående med det tyske kommandantskab i lejren, hvor fortællingerne om Frøslev almindeligvis har interesseret sig for det danske og de indsattes perspektiv. Og på den måde fortæller Henrik Skov Kristensen en ny historie med flere perspektiver fra den tyske rivalisering mellem Werner Best og Otto Bovensiepen til detaljerede beskrivelser af lejrkommandanterne Hillgärtners og senere Schrievers metoder og administration af lejren. Oveni dette får vi også fortællinger om lejrlivet set fra de indsattes vinkel fra de sanitære forhold og forplejningen til de dumdristige fangeflugter. 

Til trods for, at der i Danmark var lempeligere lejrforhold, fravær af hårde straffe, bedre forplejning og bedre sanitære og sundhedsmæssige forhold sammenlignet med andre lande, der var besat af Nazityskland, er forfatteren opmærksom på, at der også i Danmark var tale om fanger. Han glemmer da heller ikke de afsavn og den frygt for videredeportation og henrettelse, som også var en del af hverdagen, og som mange år senere let glider i baggrunden, når de danske lejre sammenlignes med de mange gruopvækkende eksempler på lejre, som Nazityskland med rette siden er blev berygtet for.    

En vægtig bog med et væld af detaljer

Det er en vægtig bog både i fysisk og i forskningsmæssig forstand. Knap 750 sider og godt 1.000 fodnoter. Bogen inddrager et nyt og meget stort kildemateriale, og vi får oplysning på oplysning, hvor læseren tages med rundt i alle kroge i Horserødlejren, men først og fremmest Frøslevlejren, som gennem tre årtier har været forfatterens arbejdsområde.

Henrik Skov Kristensens viden er meget stor, og bogen synes at have været drevet af en ambition om at få alt fra arkivkasserne med, hvilket medfører et væld af detaljer, og det er der kommet en meget sober bog ud af. Selvom det visse steder er på både godt og ondt, for på den ene side får vi alle de vigtige oplysninger, mens på den anden side er intet tilsyneladende for småt til at komme med. Måske kunne en mere analyse-baseret tilgang have være en fordel?

I bogen kommer en lang række tidligere fanger i Horserød- og Frøslevlejren til orde i form af citater. Dette har utvivlsomt sine store fordele, fordi man som læser kommer tættere på tiden, på menneskene og livet i lejrene. Men der er en tendens til, at citaterne bliver meget lange. Det betyder også, at man som læser undertiden savner, at forfatteren trådte mere frem og gjorde sig mere synlig i teksten og dermed lod sin viden komme mere i spil i form af flere ledsagende, opklarende, skarpe eller ætsende kommentarer og fortolkninger. Det er i hvert fald ikke kendskab til sagen, der mangler – tværtimod. 

En flot sortie

Udblikkene til Norge og forholdene i de tilsvarende fangelejre Grini, Falstad og Espedal er oplysende og sætter situationen i Horserød og i Frøslev i et interessant perspektiv.

I reolen står nu to store og grundige værker af Henrik Skov Kristensen om det sted, som han vel kender bedre end nogen. Først ‘Straffelejren’ fra 2011, om Fårhuslejren, det vil sige Frøslevlejren efter befrielsen, da lejren blev omdøbt og i årene 1945-49 fyldt op med 3.500 tysksindede danskere. En bog, som indbragte ham doktorgraden i 2019, og disputatsforsvaret var i sig selv et tilløbsstykke. Nu er ‘Straffelejren’ blevet fulgt op af ‘Gestapos fangelejre i Danmark. Horserød 1943-44. Frøslev 1944-45’. 

Forfatteren har været museumsinspektør i Frøslevlejren gennem tre årtier, og hvis nogen skulle skrive historien om Frøslevlejren, er det ham. At vi så også får historien om Horserødlejren med i købet er kun en bonus. Og at bogen udkom samtidig med, at forfatteren nu efter 32 års trofast virke som museumschef for Frøslevlejrens Museum har overladt roret til andre, gør det jo bare til en endnu flottere sortie.