Sinti og romaernes historie skal kortlægges

”Der har levet sintier i Slesvig-Holsten i mere end 600 år, men flertalsbefolkningen forekommer at være ligeglade med disse naboer og dertil uvidende. Det har grimme følger. Hvad man ikke ved noget om, har man nemlig som regel en tendens til at afvise. Diskriminering, nedværdigelse og vold hører desværre til hverdagen for mange sintier og romaer, også i Slesvig-Holsten”.

Sådan lød det fra Lars Harms, der er gruppeformand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), da han onsdag talte i landdagen i Kiel på mindedagen for Holocaustofre. På denne dag skulle der stemmes om et forslag fremsat af SSW og det socialdemokratiske parti SPD, om at igangsætte et forskningsprojekt, der skal kortlægge sintierne og romaernes historie.

Forslaget blev vedtaget af samtlige partier undtagen Alternative für Deutschland (AfD), der stemte blankt.

En kortlægning af sinti og romaers historie i Slesvig-Holsten vil være et klart signal om, at landdagen i Kiel gør alvor af sin forfatningsmæssige opgave og ikke overlader opgaven til sintierne og romaernes organisationer, sagde Lars Harms i sin tale.

”Samtidig vil vi også mindretalspolitisk sende et signal i Europa”, sagde Lars Harms.

Der har boet sintier og romaer, som tidligere kaldtes sigøjnere, i Europa i mange århundreder. Det skønnes, at der i dag bor ca. 5.000 sintier og romaer i Slesvig-Holsten, og 70.000 sintier og romaer i hele Tyskland.

Sintierne hørte oprindeligt hjemme i Vest- og Mellemeuropa og romaerne oprindeligt i Øst- og Sydeuropa. De tyske sintier og romaer blev i 1998 anerkendt som nationalt mindretal i Tyskland. Slesvig-Holsten var det første forbundsland, der fik optaget sintierne og romaerne som mindretal i sin forfatning i 2012. Sintierne og romaerne, der har eget sprog og traditioner, har siden 1998 været omfattet af Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog.