Kamp om præsidentposten i mindretallenes europæiske organisation

Af Poul Struve Nielsen

På EU-topmødet i København i den forgangne uge var der åbenlyse splittelser mellem Ungarns premierminister Victor Orbán og de øvrige regeringsledere. Og Ungarns premierminister har sådan set være på kant med både regeringsledere og medlemmer Europa-Parlamentet fra især de vesteuropæiske lande i årevis.

Da han sidste år skulle fremlægge planerne for det dengang kommende ungarske EU-formandskab, blev Orbán af medlemmer af Europa-Parlamentet anklaget for at være en "løgner", være "korrupt" og føre "smædekampagne" mod EU.

Orbans konflikt med EU kan ikke helt undgå at præge det kommende valg til posten som præsident for ’Federal Union of European Nationalities’ (FUEN), på dansk ’Foreningen for europæiske nationale mindretal’, som ifølge Grænseforeningens Leksikon har mere end 100 medlemsorganisationer fra 36 forskellige europæiske lande tilknyttet. 

Det bliver et valg, hvor både en repræsentant for danske mindretal i Tyskland og en for det tyske mindretal i Danmark stiller op. Jens A. Christiansen er netop gået af som generalsekretær for det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), mens Gösta Toft, som er nuværende vicepræsident i FUEN, tidligere har haft mange poster for det tyske mindretal i Danmark, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN).

Den nye præsident skal afløse Lorant Vincze, som har været præsident for FUEN siden 2016. Han er fra det ungarske mindretal i Rumænien og er i øvrigt også medlem af Europa-Parlamentet.

Når Ungarn også kaster skygger over valget til præsidentposten, selv om den nuværende ungarske kandidat går af, skyldes det en tredje kandidat. 

Olivia Schubert stiller også op. Hun er fra det tyske mindretal i Ungarn og skal dyste med de to kandidater fra vores grænseland. Dermed kommer valget også til at handle om synet på demokrati og retsstatsprincipper, et forhold som de to kandidater fra Danmark og Slesvig-Holsten ikke er uenige i.

Men nu er det sådan, at Ungarn bidrager med 450.000 euro til FUEN’s arbejde, næstmest efter Tyskland, der som den største økonomi i EU bidrager med 600.000 euro. Og der har tidligere været uoverensstemmelser mellem den afgående ungarske præsident for FUEN og mindretallene i Tyskland, hvor Gitte Hougaard-Werner fra det danske mindretal i Sydslesvig er formand for Minderheitenrat (Mindretalsrådet).

Lorant Vincze, den afgående præsident for FUEN, kritiserede i 2022 Europa-Parlamentet for en rapport, der var kritisk mod Ungarn.

Mindretalsrådet, som udover det danske mindretal i Tyskland tæller de tre andre, anerkendte nationale mindretal i Tyskland, frisere, sorbere samt sintier og romaer, var enige i rapporten, som beskrev Ungarn som et land, hvor demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder er i opløsning. 

Mindretalsrådet i Tyskland afviste også beskyldninger fra Loránt Vincze om, at udtalelserne i rapporten var ”en stor samling, ideologiske, venstresnoede, ideologiske åbenbaringer af evige sandheder, som på ingen måde afspejler verificerbare fakta.”

For Jens A. Christiansen er liberale demokratier og retsstatsprincipper en vigtig forudsætning for, at mindretal kan trives.

”Udgangspunktet for en positiv og aktiv mindretalspolitik er demokrati. Og det kan kun udvikles positivt i lande, der hviler på demokrati og retsstatsprincipper. Det er København-Bonn Erklæringerne et eksempel på. Erklæringerne kunne kun laves mellem to demokratiske lande, i dette tilfælde Danmark og Vesttyskland”, siger han med hensyn til de gensidige erklæringer, der har skabt gode rammer for både det danske mindretal og det tyske mindretal i det dansk-tyske grænseland.

Han tilføjer, at hvis man skal sikre mindretalsrettigheder i Østeuropa, så spiller demokratiske grundprincipper også ind.

”Den kamp er selvfølgelig en del af Europas åbne demokrati og europæiske værdier.  Den balance er vigtig for mig. Mit udgangspunkt er, at jeg vil bidrage til, at FUEN placerer sig midt i de europæiske udfordringer i forhold til mindretal og Europa som sådan. Udfordringen for FUEN er anderledes end for 5-10 år siden. Nu er vi i den situation, at der er mindretal, som er blevet instrumentaliseret i forhold til magtpolitiske positioner. Jeg tænker på Ruslands angrebskrig i Ukraine. Vi skal fastholde, at vi er sat i verden for at understøtte vores mindretal, uanset om de bor i et demokrati eller ej,” siger han.

Han er opstillet af Sydslesvigsk Forening, hvis formand begrunder det således:

”Det vigtigste for SSF er, at vi fortsat har øje for grænselandets forbilledlige karakter og principperne om demokrati og retsstat, og at vi bidrager med det nordiske islæt og med et perspektiv, der har et nordisk og vesteuropæisk udgangspunkt. Det er vigtigt netop at arbejde med vores erfaringer om, at man kan have fredelig sameksistens, åben dialog og alle de ting, der måske ikke er så nemt. Men alle FUEN’s principper bygger på, at man hjælper hinanden. Vi er et stærkt mindretal, som har et moderland, der støtter os. Derfor synes vi også, vi har en forpligtelse til at hjælpe de andre mindretal,” siger Gitte Hougaard-Werner.

Selv om to kandidater fra det dansk-tyske grænseland står overfor et kampvalg i denne sammenhæng, er der et godt samarbejde nu om dage mellem det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. BDN’s kandidat, Gösta Toft, fortæller til Der Nordschleswiger, hvorfor han stiller op:

”Jeg føler mig klar og har klare idéer om, hvordan jeg kan videreudvikle FUEN. Mine mange års erfaring i organisationen giver mig et solidt fundament – ​​både når det gælder det interne arbejde i organisationen og FUEN’s arbejde udadtil. Jeg ser FUEN som en enhed med stærke medlemsorganisationer, hvis potentiale vi kan udnytte endnu mere effektivt”, siger han.

Gösta Toft har været vicepræsident i ni år. Jens A. Christiansen er også talsmand for FUEN’s dialogforum ved Europa-Parlamentet og Europarådet og har haft en mangeårig kontakt med andre mindretal, og Olivia Schubert er bestyrelsesmedlem i FUEN.

Flere ting spiller ind ved valget mellem de tre. Det kommer an på, hvem der deltager i valghandlingen. Der er mindretalsorganisationer, som har så få penge, at de slet ikke har råd til at deltage. Der er den beskrevne konflikt mellem Ungarn og den vesteuropæiske tilgang, og så er der forskellige alliancer. Jens A. Christiansen kan forvente støtte fra alle fire anerkendte mindretal i Tyskland og nok også fra andre end friserne af de europæiske mindretal, der ikke har moderlande. 

De tyske mindretal i andre europæiske lande udgør også en stor gruppe, men de har altså valget mellem Gösta Toft og Olivia Schubert, hvis de skal stemme på en af deres egne.