Hanne Sundin tiltrådte som ny direktør for Grænseforeningen den 1. marts 2022. Efter kun godt en måned på posten, står hun ikke klar med de store programerklæringer i forhold til Grænseforeningens fremtid, fastslår hun. Men én ting står fast: Som tidligere ansat i Dansk Industri, der har ca. 18.500 medlemsvirksomheder, ved hun noget om medlemshåndtering, og den erfaring har hun tænkt sig at gøre brug af til glæde for Grænseforeningens ca. 10.000 medlemmer. Grænseforeningen står også over for at skulle udarbejde en ny strategi, og også på dette område vil Hanne Sundin gøre brug af sin erfaring.

Til gengæld lægger hun ikke skjul på, at hun ikke ved meget om det danske mindretal i Sydslesvig og det dansk-tyske grænseland i det hele taget.

“Det, jeg skal blive rigtig meget klogere på, er grænselandet og mindretallene på begge sider af grænsen. Det glæder jeg mig meget til”, siger Hanne Sundin, der mener, at Grænseforeningens slogan ‘For en åben danskhed’ er et godt udgangspunkt.

Du kommer fra en stilling som branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien til en folkeoplysende forening som Grænseforeningen. Ser du lighedspunkter mellem de to verdner, som ofte betragtes som værende helt forskellige?

“Jeg har forstået, at der er nogen, der synes, det er et stort spring at gå fra at være branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien i Dansk Industri til at være direktør for Grænseforeningen. Men for mig at se er der mange lighedspunkter. Udgangspunktet er, at jeg er foreningsmenneske til fingerspidserne. Jeg kommer ikke fra erhvervslivet. Jeg kommer fra en forening, der har serviceret danske virksomheder. Det er sket på samme måde, som det sker i Grænseforeningen: Der afholdes en årlig generalforsamling, og vi arbejder for medlemmerne. Desuden ligner de to verdener hinanden ved, at man begge steder er en del af et værdifællesskab. På min gamle arbejdsplads i Dansk Industri på Rådhuspladsen i København havde hver etage et navn, som afspejler en værdi i erhvervslivet. Den øverste etage hedder ‘Udsyn’. Det synes jeg, er det samme udgangspunkt som i Grænseforeningen.”

“At være leder handler for mig i høj grad om, at man som leder skal kunne lide at møde folk, hvor de er, uanset hvad sagen drejer sig om. Det må man som leder sætte sig ind i, og det har jeg naturligvis også tænkt mig at gøre.”

“Noget af det, jeg har arbejdet med, mens jeg var ansat i Dansk Arbejdsgiverforening, var at opbygge en undervisningsindsats, der hedder ‘Åben Virksomhed’. Formålet er at få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab ved at tilbyde undervisningsmateriale og virksomhedsbesøg til folkeskoler og gymnasier. Det fik jeg oparbejdet, så der efter 2,5 år var seks medarbejdere, masser af undervisningsmateriale og 400 virksomheder, der modtog unge folkeskole- og gymnasieelever.”

“Grænseforeningen arbejder også med oplysning, undervisning og børn og unge. Den del vil det absolut ikke være nyt for mig at gå i gang med. Jeg er også vant til at være på Folkemødet på Bornholm og indgå i debatter og lade mig udfordre af forskellige holdninger, hvilket også er helt i tråd med Grænseforeningens arbejde.” 

Hvad var det, der fik dig til at søge stillingen?

“Måske lyder det forsimplet. Men det var Grænseforeningens slogan: ‘For en åben danskhed’. Jeg så jobopslaget og tænkte: Det er der musik i, og det stemmer godt overens med, hvad jeg selv har som udgangspunkt i verden. Derefter ringede jeg til Peter Skov-Jakobsen, Grænseforeningens formand, og spurgte ind til jobbet og søgte stillingen.”

På hvilken måde stemmer Grænseforeningens slogan ‘For en åben danskhed’ overens med dit eget udgangspunkt i verden?

“Som menneske skal man vide, hvem man selv er, og man skal kende sit eget udgangspunkt. Men samtidig skal man være åben, imødekommende og pladsgivende over for andre, der har et andet udgangspunkt. Også dem, man ikke er enig med. Det er den grundholdning, som jeg synes afspejles i ‘For en åben danskhed’.”

Du er mor til to drenge, Laurits på 15 og Alfred på 11 år, og bor på Frederiksberg. Du er opvokset på Fyn, og da din far er fra Aabenraa, holdt du ofte ferie i Sønderjylland i din barndom. Hvad husker du om disse ferier?

“Jeg har været på ferie i Sønderjylland som barn, fordi mine to fastre og deres familier og min farmor og farfar boede i Aabenraa. Især havde jeg et tæt forhold til faster Ellen. Sammen med hende tog jeg på bytur til Flensborg og besøgte Sommerland Syd, der dengang lå i Tinglev.”

Grænseforeningen har det som en del af sit formål at øge kendskabet til det dansk-tyske grænseland. Du har tidligere fortalt, at du ikke har det store kendskab til grænselandet. Hvad vil du gøre for at få det?

“Jeg kommer med nogle kompetencer i forhold til at være i en forening og arbejde med foreningens medlemmer. Jeg kan noget med strategi og personaleledelse. Men det er rigtigt, at jeg ikke har det store kendskab til grænselandet. Det kan man blive klogere på ved at sætte sig ned og læse nogle bøger om historien. Men man bliver først og fremmest klogere, tror jeg, ved at møde de mennesker, det hele drejer sig om. Man bliver også klogere ved at møde de andre organisationer, der arbejder med samme emne og ved at have et tæt samarbejde med Grænseforeningens bestyrelse, lokalforeninger og medarbejdere. I de næste måneder vil jeg bruge rigtig meget tid på at komme på omgangshøjde og komme ud og snakke med folk. Jeg synes, min kalender er voldsomt booket allerede, og det er også min indstilling, at det skal være på den måde. Jeg siger ja til det meste og møder op. Forhåbentlig er jeg så fyldt godt op med nye indtryk og viden, når jeg tager hjem igen.”

“Jeg vil sige til Grænseforeningens medlemmer: Tak fordi I har valgt mig. Det er sådan set det væsentligste. Jeg er taknemmelig for, at I har lyst til at samarbejde med mig. Det glæder jeg mig rigtig meget over. Og så håber jeg, at folk vil møde mig med et lige så åbent sind, som jeg kommer med. Lægge tankerne om min fortid i industrien væk og i stedet tænke: Nu kommer der et foreningsmenneske, som vil Grænseforeningen og arbejder for os, og så mødes vi der.”

Foreningslivet er en vigtig del af demokratiet, lyder det igen og igen i debatten. Alligevel oplever de folkeoplysende foreninger medlemstilbagegang, ikke mindst under coronapandemien. Den samme udvikling sker i Grænseforeningen. Hvad kan der gøres for at ændre det?

“Det tror jeg ikke, jeg har et svar på. Det tror jeg ikke, der er nogen, der har, men vi skal arbejde for at finde et svar. For mig som ny direktør er det et spændende tidspunkt at tiltræde på, fordi Grænseforeningen befinder sig i et vadested: Der blev udført et stort arbejde i forbindelse med genforeningsfestlighederne, der strakte sig over to år på grund af corona. Nu skal vi i gang med at udvikle en ny strategi, der peger fremad. Vi skal træffe nogle valg og definere, hvad vi vil, og hvad vi skal være i et samarbejde med bestyrelse, lokalforeninger og medarbejdere. Det synes jeg, der er megameget håb i. Jeg glæder mig også til samarbejdet med Grænseforeningen Ungdom. Jeg er sikker på, de har nogle fede visioner.”

Grænseforeningen har eksisteret i 102 år. Hvordan ser du fremtiden for Grænseforeningen?

“Jeg tror bestemt, der vil være brug for Grænseforeningen også langt ud i fremtiden. Lige nu er verden under voldsom forandring. Der er krig i Europa, der har sin årsag i grænsekonflikter, og det er meget ulykkeligt. Med viden om nationalitet og mindretal kan Grænseforeningen spille en rolle også i den sammenhæng.”