Efter en karriere som håndboldspiller på topplan i en af de bedste klubber i verdens bedste liga, den tyske Bundesliga, har den tidligere danske landsholdsspiller Thomas Mogensen fundet en måde at fortsætte karrieren indenfor håndbold på.

Efter mange år i SG Flensborg-Handewitt er han blevet sportschef i SønderjyskE Håndbold, som hører til i Sønderborg. Men selv om han ikke længere er tilknyttet SG, så bor han stadig i Flensborg.

“Det startede med, at jeg var i folkeskolepraktik dernede i 1998 med en kammerat”, fortæller Thomas Mogensen.

“Vi fik lov at følge Erik Veje Rasmussen og de danske spillere, som var dernede på det tidspunkt. Vi sad i Förderhalle og så en Bundesligakamp som afslutning på forløbet. Vi trænede med dem og var til møde.”

“Vi fik en oplevelse for livet. Vi skulle hjem og skrive en opgave. Nederst skrev jeg: “PS: Her skal jeg ned at spille.”

Det kom han, håndbolddrengen, som ville være professionel. Han fik 11 år som spiller i SG. ‘100 % Identifikation und Leidenschaft: Thomas Mogensen lebte die SG wie kaum ein andere.‘ Sådan beskrives han i Kai Teichmanns og Ruwen Möllers nye bog ‘SG-Guide’. 100 procent identifikation og lidenskab. Ingen gav sig hen til SG som Thomas Mogensen’.

“Det har været mere end en arbejdsplads. Det er blevet en hel livsstil med alt, hvad det indebærer af følelser, engagement, give noget til fansene og være et forbillede udadtil. Og det er nærmest blevet stærkere, efter jeg er stoppet. Når jeg kommer ud i hallen, er der kæmpe respekt. At hænge i deres ‘Hall of Fame’ sammen med de største personligheder i klubben. Jeg påskønner at blive værdsat for det engagement, jeg har vist i den periode, jeg var her”, siger han.

Og kærligheden gælder ikke kun klubben. Thomas Mogensen er også blevet vild med byen. Han er groet fast i Flensborg, hvor han er blevet en del af det danske mindretal med børn i den danske skole og som er aktivt medlem af mindretallets organisationer.

“Til at begynde med gav det den fornemmelse af, at man ikke var alt for langt væk hjemmefra. Vi flyttede ned som rent danske. Der var en tryghed i, at nogle ting fungerede, som vi kendte det. Men at der så bare var en fantastisk håndboldklub. Bundesligaen var en stor drøm om at komme og spille i. Vi kunne komme til udlandet og stadig have noget af det danske ved siden af”, fortæller Thomas Mogensen.

To kulturer

Han oplevede fascinationen af, at to kulturer mødes.

“Vi var rejselystne og ville ud at opleve nogle ting. Man kan tage lidt fra begge kulturer og finde sin egen vej i det.”

Sammen med sin kone var Thomas Mogensen i den danske sundhedstjenestes mødregruppe.

“Der var en dansk sundhedsplejerske tilknyttet. Så sad der nogle andre danske familier, og vi fik skabt nogle bånd til dem. På 15. år er de nogle af vores bedste venner, og børnene har leget rigtig godt sammen, og de har knyttet sig til hinanden gennem håndbold, fodbold og dans, og hvad de går til, som legekammerater og legeveninder. Udvikler sig.”

“Nu har vi boet i Tyskland i 15 år. Du får en stor omgangskreds, hvis du involverer dig en smule i hverdagen.”

Begge den tidligere danske landsholdsspillers børn er født i Tyskland, og de er en af grundene til, at han og familien er blevet en del af det danske mindretal.

“Vores børn har gået på en lille skole. Vores datter har gået i Cornelius Hansen-Skolen. Så mange danske familier er der heller ikke, så der er mange tyske børn på de skoler også, og der er stor forskel på, hvor meget dansk de kan. Men for os er det noget andet. Det danske har vi med hjemmefra. Nogle af de tyske familier har somme tider ønsket, at der blev leget mere på dansk. Vi ville jo gerne have, at vores børn også lærte tysk. I dag spiller min søn håndbold og fodbold hver dag sammen med kun tyske børn. Min datter danser og går til hip-hop.”

Der er rigtig mange fra det danske mindretal, som Thomas Mogensen og familien bruger meget tid med i Handewitt.

“De følger også med. De er også stolte af SG Flensburg-Handewitt. Jeg har engageret mig ved at være fodboldtræner og ved at være formand for samarbejdsrådet på Handewitts Danske Skole. Vi mødes og diskuterer de forskellige udfordringer på skolen. Vi prøver at tage fat i, hvordan vi synes, det fungerer i forhold til Skoleforeningen. Jeg prøver at deltage aktivt, fordi jeg gerne vil have fingeren på pulsen, deltage aktivt, præge tingene og tage ansvar.”