Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. 

Det skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.

Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år. Og det er det højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid. 

Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. 

Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. 

Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år. Ifølge Danmarks Statistik skyldes faldet, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen.

Heldigvis for sommerhusudlejerne holder tyskerne påskeferie i længere tid end danskerne.

”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien ovenikøbet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Spørgsmålet er så, om Danmark er klar til at tage imod de mange turister.

Stifter og direktør for Feriepartner i Nordjylland, Jan Brusgaard, har skrevet til Grænseforeningens medier. Han efterlyser bedre tyskkundskaber i Danmark.

”En af vores vigtigste opgaver som aktør i turismebranchen er at give vores udenlandske gæster en god oplevelse og få dem til at føle sig velkomne, forstået og trygge. Det tyske seniorsegment f.eks., som sidder på omkring halvdelen af vores bookinger, er langt fra flydende i engelsk, og hvis interaktionen bliver for besværlig, risikerer vi, at de mister noget af interessen for vores land”, skriver han.

Han mener, at hvis vi som nation skal højne niveauet, er der behov for, at vi allerede på læreruddannelserne prioriterer tyskfaget endnu højere.

”Det skal prioriteres, således vi giver vores tysklærer de bedste betingelser for at kunne lære sproget fra sig. Det kræver derfor politisk handling og en kollektiv beslutning om at prioritere tysk endnu højere allerede på læreruddannelserne, så vi kan uddanne endnu mere kvalificerede tysklærere.”

”Hvis vi når i mål med at forbedre vores tyskkompetencer, kan vi reducere misforståelserne og gøre det endnu nemmere for vores naboer at udtrykke deres ønsker og behov, når de tilbringer tid i Danmark. Det vil derfor både være til gavn for dansk turisme, men også dansk erhvervsliv i almindelighed, der er så afhængig af det tyske marked”, skriver Jan Brusgaard.

Han tilføjer, at hvis vi vil have, at tyskerne skal få et øget tilhørsforhold til Danmark, betyder det med andre ord utroligt meget, at vi tager vores tyskkompetencer mere alvorligt.