De nordiske lande og Tyskland rykker tættere på hinanden. Med Femern-forbindelsen bindes Norden og Tyskland bogstaveligt talt sammen et nyt sted. Men deler vi de samme værdier?

Illustration: Femern A/S

Tættere på hinanden

Tyskland og Norden

Norden og Tyskland får mere tilfælles i disse år, både af nødvendighed og af interesse.

Nordiske forfattere sælger rigtig godt i Tyskland, og en tv-serie som Babylon Berlin har vækket en del interesse for Tyskland i de nordiske lande. På et pressemøde med kansler Scholz og de andre nordiske statsministre i 2022 sagde den danske statsminister Mette Frederiksen (S): ‘Vores snakke har bekræftet, at de nordiske lande og Tyskland ikke bare er naboer, vi er tætte partnere og deler de samme værdier’.

Nu har udsagnet fået lidt tid til at bundfælde sig. Er vi nu kommet tættere på hinanden, værdimæssigt, Norden og Tyskland? Grænsen har lavet en lille rundspørge for at undersøge det, både hvad de hårde, økonomiske og sikkerhedspolitiske og de mere bløde kulturelle værdier angår. Det ser vi på i de kommende artikler. Stefan Seidler, som er medlem af den tyske forbundsdag i Berlin og repræsenterer det danske mindretals parti, SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening), svarer således på spørgsmålet, om man i Tyskland i almindelighed overhovedet tænker på Norden:

“Ja, helt klart. Norden får rigtig meget opmærksomhed fra tysk side i disse år. Politisk og samfundsmæssigt er Norden et forbillede – ikke kun for SSW – men også for mange af mine kolleger. Når det gælder grøn omstilling, digitalisering, ligestilling, borgernært demokrati og mindre bureaukrati skeles der også misundeligt nordpå. Og faktisk er vi også en del i det nordligste Tyskland, altså i Slesvig, der er bevidste om, at denne landsdel også er en del af Norden. Og den bevidsthed findes ikke kun hos det danske mindretal.