En midaldrende kvinde, Marie, flytter til Sønderborg og etablerer sig med sit eget rengøringsfirma. Hun bor til leje hos en ældre mand, Robert, der til at begynde med er den eneste i byen, der kender hendes baggrund. Marie skjuler nemlig en dyster historie; hun har i et øjebliks uopmærksomhed kørt et barn ihjel og forsøger nu – efter at have udstået sin fængselsstraf – at skabe sig en ny tilværelse et sted i landet, hvor ingen kender hende, og hvor hun ikke kender nogen.

Men Marie er ikke den eneste, hvis fortid styrer hendes nutid og hendes blik på sig selv og sin omverden. Efterhånden som Marie via sit nye arbejde lærer folk i byen at kende, går det op for hende, at fortiden og dens spøgelser spiller en stor rolle i den måde, byens indbyggere forstår sig selv og hinanden, og at fortiden på mange måder er mere levende her end andre steder. Uløste konflikter fra verdenskrigenes tid lurer lige under overfladen, og tidligere generationers valg har afgørende betydning for, hvordan nutidige generationer føler sig forpligtet til at handle – og hvilke valg de selv har mulighed for at træffe.

Marie er hovedpersonen i forfatter Linda Lassens nyeste roman, ‘Den skyldige’. En kriminalroman, der primært udspiller sig i Sønderborg, hvor hovedpersonen Marie hurtigt bliver involveret i en uopklaret drabssag, som alle i byen kender til og har en mening om. Drabet, som er en virkelig hændelse, fandt sted den 17. februar 1967, da en af Sønderborgs mest farverige og kendte personer, Antik-Andersen blev dræbt i sin lejlighed i Perlegade i centrum af byen. Politiets Rejsehold fra København blev tilkaldt, og et stort antal personer blev afhørt. Der var flere mistænkte i sagen, bl.a. en lokal politibetjent, som siden blev renset for mistanke, men måtte flytte fra byen på grund af sagen.

Uopklaret drab

Sagen er endnu uopklaret, og der har gennem tiden været mange forskellige teorier fremme om, hvad motivet til drabet på Antik-Andersen kan have været. Der er blevet spekuleret i, om det havde at gøre med hans handel med genstande fra krigenes tid, som blev købt af samlere fra begge sider af grænsen, og om der har endda været ideer fremme om, at Antik-Andersens baglokale var centrum for spionage under Den Kolde Krig, og at drabet på ham aldrig blev efterforsket til bunds, fordi efterretningstjenesterne i Danmark ikke ønskede det opklaret. Det er imidlertid ikke så meget selve drabet og opklaringsarbejdet, der har fået Linda Lassen til at gøre historien om Antik-Andersen til afsættet for sin nyeste roman.

“Hverken som forfatter eller læser er jeg særlig optaget af drabshistorier og i udpenslede detaljer om, hvor meget hjernemasse der er flydt ud på gulvet. Jeg er ikke så optaget af hvordan, men af hvorfor. Det spørgsmål, der satte mig i gang med denne roman, var altså ikke, hvordan Antik-Andersen blev dræbt, men hvorfor? Hvad lå der bag – ikke kun det umiddelbare motiv, men også alle de strukturer, der kan føre til, at nogen begår sådan en handling. For hvem er den egentligt skyldige? Er det kun den, der fører drabsvåbenet, eller er det også dem, der har presset drabsmanden ud af samfundet?”, spørger den psykolog- og læreruddannede forfatter.

Nazisympatier, mobning og straf

Undervejs i romanen opdager hovedpersonen Marie, hvordan alle de mennesker, hun lærer at kende, har relationer i deres slægt, som påvirker deres syn på nutiden. Nogle har bedsteforældre eller oldeforældre, som var ‘på den forkerte side’ under Anden Verdenskrig – altså sympatiserede med nazisterne – og nogle har måttet bøde for deres forfædres valg, idet de selv er blevet mobbet og chikaneret. Det gælder for eksempel fire mænd i romanen, der har det til fælles, at deres fædre alle har siddet i Fårhuslejren (i dag Frøslevlejren, red.), den største lejr for landssvigere efter Anden Verdenskrig. De er blevet mobbet i skolen, især af en bestemt lærer, og denne udskamning har fået dem til at søge sammen i et stærkt fællesskab og har næret en hævnfølelse, som viser sig at få fatale konsekvenser.

“Det optager mig meget, hvordan vi mennesker i vores ønske om at høre til og være en del af et fællesskab kan komme til at gøre skade på andre og skubbe andre ud. Spørgsmål om svigt og skyld fylder generelt meget i mine bøger, og i ‘Den skyldige’ spiller det en stor rolle, både for Marie, som jo straffer sig selv for den ulykke, hun har været skyld i, og for mange af de kræfter, der er på spil i byen og har haft indflydelse på drabet på Antik-Andersen,” siger hun.

“Desuden er jeg optaget af, hvad den levende historie betyder for vores liv – på godt og ondt – og her er Sønderjylland jo et helt særligt område, fordi historien her er levende på en helt anden måde end andre steder i Danmark. Her har hvert eneste hus en historie, og alle har familierelationer, som er vævet ind i denne historie. Det mærker man meget tydeligt, når man kommer hertil som tilflytter,” siger hun.

Linda Lassen er opvokset på Fyn og har som voksen boet flere steder i landet. Hun har også boet to år i Grønland, og da hun og hendes mand vendte hjem fra Grønland, besluttede de at flytte til Gråsten.

“Min mand stammer fra Vejle, og han ville gerne tilbage til Jylland. Når vi var hjemme fra Grønland, kørte vi lidt rundt i Jylland og kiggede, og jeg fandt ud af, at jeg gerne ville flytte til Sønderjylland, fordi det var det, der mindede mig mest om Fyn, hvor jeg stammer fra. Men jeg vidste stort set intet om grænselandets historie, da vi flyttede hertil i 2009,” siger hun.

Linda Lassen har altså ligesom hovedpersonen i ‘Den skyldige’ oplevet at flytte til en egn, hvis historie hun vidste meget lidt om, og den erfaring har hun brugt i romanen.

“Marie stiller en masse spørgsmål, fordi hun ikke forstår, hvad der gemmer sig under overfladen. Jeg har nok ikke stillet helt de samme spørgsmål, for jeg har i højere grad læst mig ind i Sønderjyllands historie. Men jeg kan genkende hendes følelse af ikke at forstå, hvad der foregik. Ikke nok med at jeg sjældent kendte de personer, folk talte om, men jeg forstod heller ikke de historiske dramaer, der lå bag,” siger hun.

Vandrelærerinden og tysklandsarbejderen

Linda Lassen er uddannet lærer og psykolog, men har siden barndommen vidst, at hun ville være forfatter. I 1997 debuterede hun med en digtsamling, og siden har hun udgivet over 40 bøger både til børn og voksne, heriblandt flere historiske romaner, hvoraf nogle tager afsæt i sønderjyske forhold.

Hendes første historiske roman med relation til grænselandet, ‘Men sko må jeg ha’, udkom i 2014. Den handler om vandrelærerinden Henriette Gubi og den nationale kamp i Nordslesvig. Nogle år senere kom ‘Jens og Marie – en genforeningsroman’, som handler om Jens og Marie Jessen, deres ægteskab og deres fælles kamp for at få også Flensborg og Mellemslesvig med til Danmark. Desuden har hun skrevet et par ungdomsbøger om en pige, der ligesom hun selv er tilflytter til Gråsten. Og i 2019 udkom romanen ‘Tysklandsarbejderen – Frederiks valg’, der tager afsæt i hendes egen farfars historie. Han boede på Als, hvor han drev en bagerforretning. Under den økonomiske krise i 1930’ere gik han konkurs, og han så ikke anden mulighed end at rejse til Tyskland for at få arbejde – i et forsøg på at forsørge sin kone og sine fire børn. Beslutningen fik imidlertid alvorlige konsekvenser for ham og hans familie.

“Jeg kendte ikke til min farfars historie, og først da jeg flyttede til Sønderjylland, begyndte jeg at undersøge, hvad der gemte sig i den. Det gav mig en fornemmelse af, hvilke dramaer denne landsdel gemmer på, og hvor mange nuancer der er i historien, men også hvordan det at vælge danskheden aktivt til har været definerende for sønderjydernes identitet,” siger hun.

I arbejdet med sine historiske romaner har Linda Lassen bevæget sig meget rundt i landsdelen på cykel og i bil, for det er vigtigt for hende som forfatter at have været de steder, hendes romaner udspiller sig. Også i arbejdet med ‘Den skyldige’ har hun lavet meget research. Hun har læst gamle artikler og dokumenter og har talt med den person, der fandt Antik-Andersen død og med flere medlemmer af hans familie.

“Jeg skriver sådan, at det, der sker, kunne være sandt. Det betyder ikke, at alt er sket sådan i virkeligheden, men det kunne være gået sådan til. Jeg gør mig umage med, at historiske detaljer er korrekte, men mon ikke der er nogle lokale læsere, der alligevel kan finde et par fejl og unøjagtigheder. Så håber jeg bare, at de bærer over med mig, for jeg er jo tilflytter,” siger Linda Lassen med et smil.

Grænselandshistorien finder vej til bøgerne

Hun tilføjer, at hun først og fremmest opfatter sig selv som forfatter, ikke specifikt sønderjysk forfatter. Derfor skriver hun ikke kun om emner relateret til grænselandet. Men omvendt er grænselandet så rigt på historier, at det naturligt finder vej ind i hendes forfatterskab.

“Min næste roman kommer til at handle om en af Danmarks tre første kvindelige præster, Ruth Vermehren, og den dødsdømte landssviger Anne Lorenzen og deres venskab. Der er et link til Sønderjylland, fordi Ruth Vermehrens mentor er den første biskop i Haderslev efter Genforeningen, Valdemar Ammundsen,” siger hun.

Linda Lassen håber, at læserne vil opleve romanen om mordet på Antik-Andersen som en spændende krimi med psykologiske aspekter, og at den derudover kan inspirere mennesker, der ikke ved meget om forholdene i grænselandet, til at søge viden om Sønderjyllands historie.

“Der ligger et skjult budskab i bogen om, at jo mere vi ved om hinandens historie, kultur, religion og baggrund – både individuelt og kollektivt – jo bedre kan vi forstå, hvorfor andre handler, som de gør, og jo bedre kan vi leve sammen,” siger hun. Og tilføjer: “Heldigvis er det jo i høj grad sådan, hverdagen i grænselandet er. Der kan være en vis skepsis over for ‘de andre’, når der for eksempel er mange tyskere, der køber huse i Sønderjylland. Men mit indtryk er, at de yngre generationer i mindre grad sidder fast i historien. De har den med sig, men lader sig ikke styre så meget af den.”