Sydslesvigs største forfatter hyldet

Publikum var vel forberedt, da sløret blev løftet for den nye mindeplade for forfatteren Willy-August Linnemann på Flensborghus den 9. februar.  

Forinden havde tre Linnemann-eksperter – Annegret Friedrichsen og professor emeritus Johan de Mylius, som var redaktører på og nogle af artikelforfatterne i bogen ’Lys over Linnemann’ i anledning af forfatterens 100-årsdag i 2014, og endnu en bidragyder til samme bog, professor emeritus Ivy York Möller-Christensen – holdt oplæg på en forfatteraften, som var en del af markeringen af Linnemann. 

”Det væsentlige i den sammenhæng er, at han er den eneste danske forfatter fra Sydslesvig, der er blevet anerkendt i det litterære parnas i Danmark. Det er en gåde, at man aldrig har tænkt mere over at markere ham i Sydslesvig. Det har vi så nu fået rådet bod på”, siger generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF), Jens A. Christiansen.

”Vores hovedmålsætning er jo at bevare og vedligeholde dansk, sprog, kultur og identitet. Så en lokal forfatter, der bliver anerkendt som en stor dansk forfatter, det sker ikke hver dag i mindretallet. Derfor har det en særlig betydning for mindretallet, at vi har kunnet markere en forfatter som Linnemann”, tilføjer han.  

Gennembrud efter krigen

Willy-August Linnemann er født i Harreslev i 1914, og han fik i sine unge dage udgivet tre romaner, som kredser om livet i grænselandet og er kendt som de slesvigske romaner.

Sit store gennembrud fik han som 44-årig nogle få år efter Anden Verdenskrig. 

”Gennembruddet kom med ’Bogen om det skjulte ansigt’. Den er begyndelsen til et novelleværk på fem bind, der også er kendt som serien ”Europafortællinger”, og som udkom i årene fra 1958 frem til 1966 på Gyldendal. Handlingen udspiller sig i Flensborg under Anden Verdenskrig, hvor borgere fra alle samfundslag mødes i bunkeren, når der er luftalarm, og fortæller historier om deres liv. Det er grundideen, at personerne sidder sammen og fortæller hinanden historier, og afledt deraf udformes historierne som noveller med en omsluttende rammefortælling”, fortæller Annegret Friedrichsen. 

Udover at være forskningsbibliotekar og have medredigeret bogen om Linnemann, er hun selv forfatter med rødder i det sydslesvigske, senest har hun udgivet bogen ’Astrids somre’ om en sydslesvigsk piges oplevelser som feriebarn nordpå i Jylland. 

Det var i årene omkring de fem novelleværk, at Linnemann opnåede stor anerkendelse i det litterære danske parnas. Han modtog blandt andet Søren Gyldendal-prisen i 1958, De Gyldne Laurbær i 1959 og Holbergmedaljen i 1968. Han var kendt på samme tid som Karen Blixen og Tove Ditlevsen.  

”Han fik tildelt mange sider i litteraturhistorien som den første – og hidtil eneste – sydslesviger, der har fået så stor anerkendelse. Men han er ved at gå lidt i glemmebogen. Der blusser dog indimellem en fornyet debat op om ham. Det var ikke svært for Johan de Mylius og mig at få dygtige og indsigtsfulde mennesker som for eksempel Ivy Möller-Christensen fra Europa-Universität Flensburg og professor Nils Gunder Hansen fra Syddansk Universitet samt de andre medforfattere til at skrive om Linnemann til ’Lys over Linnemann’. Det var der stor interesse for”, fortæller Annegret Friedrichsen. 

Grænselandsfortælleren

Hun tilføjer, at Linnemann er den mest prisbelønnede sydslesvigske forfatter, og at det sydslesvigske er meget tydeligt i hans værker, blandt andet på grund af stednavnene, selv om Linnemann især i ’Bogen om det skjulte ansigt’ og de følgende fire bind ’Europafortællinger’ sjældent direkte beskriver, hvor hans fortællinger udspiller sig.  

”Han opfattede sig som sydslesviger, men også som en europæisk grænselandfortæller. Han lader sine fortællinger udspille sig i et flersproget og flerkulturelt område, fordi det gør byen og området interessant, også for de eksistentielle overvejelser, han gør sig. Han gør jo det, at han taler gennem forskellige borgere, der har forskellige synspunkter, han skaber skæbnesvangre sammentræf og skæbnefortællinger. Linnemann var i sit gennembrudsværk inspireret af især ”Tusind og én nat” og Boccaccios ”Dekameron.” 

I en længere periode i de år levede Linnemann i Sydeuropa sammen med sin kone Lisbeth. Her levede han af at skrive rejseskildringer til Berlingske Tidende og kronikker.  

”Det var en øjenåbner for ham at leve i Sydeuropa. Det er balancegangen mellem det lokale og det europæiske, der er hans omdrejningspunkt. Med globaliseringen kom der mange år efter en diskurs, hvor man talte om ’det glokale’, der var han lidt forud for sin tid. Han var en af vores største, skal jeg nok sige som sydslesviger. Derfor er det vigtigt at huske ham, også i mindretallet”, siger Annegret Friedrichsen. 

Til forfatteraftenen på Flensborghus fortalte hun om hovedværket ’Europafortællinger’. Derefter fortalte Ivy York Möller-Christensen om de første tre romaner, og Johan de Mylius fortalte om det senere forfatterskab, især Sunesen-Schleswiger-serien. Mindepladen er udformet af kunstneren Erik Fredens, der er formand for Sydslesvigsk Forenings billedsamlingsudvalg.